Min blog

Overspringshandlinger

Klokken er sølle 07.50. Jeg har sendt kæresten på job og yngste æg i skole. Så nu er her ro på. Computeren er tændt, og jeg skal have skrevet mig nogle flere jobansøgninger. Det er ikke sådan at være en fritstillet kvinde. Bare den anden dag fik jeg tre afslag! Lidt vel voldsomt på en fredag, synes jeg nok …

 

Kaffetid! Jeg må have mere kaffe!

 

Overspringshandlinger … UPS! På min vej gennem stuen med en kop dampende kaffe, fik jeg øje på et ugeblad på sofabordet. Damn os kvinders evne til multitaskning! Havde jeg været lidt mere maskulin anlagt, så havde jeg ikke set en skid! Hmm … Men … mit øje spottede altså ugebladet SØNDAG. Ja, en er vel ved at blive ældre og læser daaaameblade … og jo, jeg burde ikke sidde dér og læse om andres gøren og laden, men skrive ansøgninger! Gør det liiige om lidt. Nå, men jeg sad altså med bladet og kom til siden med "UPS!” – en side hvortil folk kan indsende sjove historier. Her læste jeg bl.a. denne sjove: Der var kø i butikken, og ejeren sagde undskyldende: - Beklager, at det går lidt langsomt i dag, men min højre hånd ligger derhjemme med et brækket ben!

 

Det fik mig til at tænke på en besked min mor skrev i min meddelelsesbog, da jeg var 10 år: "Kan Mette få fri fra skole i morgen, da jeg skal på sygehuset med hendes brækkede arm?" Pyyyh, sandelig heldigt at Fru Lærerinde godkendte det, så jeg kunne komme med!

 

Hov – der er kun tre måneder til jul! Gosh! Tiden flyver af sted, hva´?

 

Jeg må lige i bad!

 

Så sidder jeg her og dufter så skønt af shampoo og Cucci Rush! Ikke bare ser jeg smækker lækker dejlig ud - nu dufter jeg også faaaaaantastisk! Ja ja, bevares, ingen andre er her til at komplimentere mig, og jeg trænger! Jeg er dog lige steget én grad på selvtillidsskalaen! Jeg har nemlig – mens jeg var i bad - fået en mail. Fra månedsbladet LIV. Der står:

 

”Hej Mette, tusind tak for alle klummerne! Hvor er de gode og søde. Jeg kan jo desværre kun bringe en, fordi der er så mange, der gerne vil sige noget, og flere skal kunne komme til. og jeg har valg Tour de Fejø, som er så fin, lækkert levende skrevet og smukt observeret. Jeg mangler kun en slutning med en form for morale, pointe, mening med at skrive den - hvad vil du gerne sige til læserne, hvad skal de tage med sig - mod, eventyrlyst eller? Har du mon mulighed for at svare inden fredag? 

Knus Lea 

 

Hooooold nu op! Vi er på knus og det hele! Ud af tre historier, har de så valgt ”Tour de Fejø” – en historie jeg skrev tilbage i starten af juli, da jeg havde været med kæresten på … ja … Fejø. Hvor sjovt, altså for mig! Det kommer i novemberbladet.

 

Jeg må altså lige danse lidt! Jeg er så glad, så stolt!

 

Og NU er det vist tid til de dersens ansøgninger! Ha en forrygende dag derude.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Charlotte | Svar 01.10.2013 17.17

HeySpætte
det glæder mig at du får en klumme i LIV, og så er det ovenikøbet mit favorit blad!! Historien var meget visuel og betagende skrevet, TILLYKKE

Lena | Svar 01.10.2013 09.20

Kære kusine.
Hvor er du sjov og sød. Du kunne da godt skrive noget mere til alle ugeblade. Det kan da kun give et stort smil på læberne. Knus fra Lena

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.02 | 02:37

Den med uvejret 6/2 må jeg nok tage ansvaret for, dog var det høj sol her. Glæder mig til at læse mere om din fantastiske færd.

...
24.01 | 13:01

Man kan som almindelig arbejdsslave blive helt misundelig (Bortset fra man skal op i en mast). Her er alt vel😊. Nic har boret og hamret et stativ op😝🤗

...
12.01 | 11:10

Du har jo allerede været i skarp træning hos Charlie omkring at gøre helt almindelige hverdagsting på en meget bestemt måde. Det bør du hurtigt vænne dig til.

...
06.01 | 14:10

Uh, det er da spændende, det du oplever. Glæder mig til næste Update ☀️☀️

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE