Min blog

At se til højre og venstre

Tænker du over det, du gør? Eller gør du det bare uden at tænke? Undre du dig? For mit eget vedkommende kan jeg fra tid til anden være lidt distræt, eller … temmelig meget. I perioder. Jeg kværner bare derudad uden at se mig til højre og venstre, og jeg kan da godt blive lidt uha ved tanken om, hvad jeg i de stunder mon går glip af. Ser jeg livet omkring mig?   

 

Jeg mindes en klassisk episode for en del år siden. Dengang havde jeg ingen bil, så efter endt fyraften stod jeg - som sædvanligt - af toget nær ungernes skole. Jeg hastede til SFOén for at hente mit syvårige æg, Nicolai. Vi havde travlt, idet vi også skulle fange de to ældre søstre. Der var et tog, der skulle nåes. Vi skulle skynde os hjem, fordi … ja, jeg ved ærlig talt ikke hvorfor!

 

Nicolai havde en stor papkasse, han ville have med hjem. Jeg gik ikke nærmere ind i hvad det var for en kasse. Jeg havde travlt oppe i mit hoved. ”Den er god fin Nicolai. Kom! Kom så!”

 

Kassen var bestemt ikke tung, tværtimod, men stor nok til at man skulle bruge begge hænder til at bære den, enorm uhandy. Så det måtte mor her jo gøre: på med begge hænder og så ellers halse af sted med tre æg i hælene - og en papkasse.

 

Det var meget, meget besværligt at bære rundt på den i toget og i Føtex. Til trods for at jeg stødte ind i folk og fæ og reoler med flåede tomater, standsede jeg ikke op en eneste gang og undrede mig over, hvad jeg bar rundt på. Jeg var bare. Sidste etape blev fuldført med indkøbsposer og håndtaske dinglende fra hvert håndled. Endelig var vi hjemme. Pyyyyh, jeg var svedt.

 

"Nå Nicolai, hvad har du så i den papkasse?". Sveden var da fordampet fra min krop, og roen havde sænket sig over mig. ”Er du klar mor? Til at se min nye skat? ville han vide. Jo, det mente jeg nu nok, at jeg var.

 

Han åbnede stolt og meget forsigtigt kassen. Nede i den var ... da da da daaa ... en fjer! Det var alt! Et stk. rødbrunt fjer lå lige så fint nede i bunden af den store papkasse. Nicolai var så stolt over sin skat, at jeg ikke nænnede at jamre over hans valg af transportkasse.

 

Jeg havde kun mig selv at takke. Havde jeg evnet at se lidt mere ”til højre og venstre”, så havde sønnike og jeg sammen opfundet en lidt mere praktisk måde at få skatten hjem på. Han havde været glad, mig ligeså, og slutresultatet havde været det samme: jeg havde hjulpet min søn med at bære hans skat hjem.

 

Vi har for øvrigt stadigvæk fjeren!

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

24.06 | 14:32

Jeg er naturist på Lyngbo camping i Henne. Kan varmt anbefales, særdeles når man er i overgangs alderen som jeg😉

...
14.02 | 02:37

Den med uvejret 6/2 må jeg nok tage ansvaret for, dog var det høj sol her. Glæder mig til at læse mere om din fantastiske færd.

...
24.01 | 13:01

Man kan som almindelig arbejdsslave blive helt misundelig (Bortset fra man skal op i en mast). Her er alt vel😊. Nic har boret og hamret et stativ op😝🤗

...
12.01 | 11:10

Du har jo allerede været i skarp træning hos Charlie omkring at gøre helt almindelige hverdagsting på en meget bestemt måde. Det bør du hurtigt vænne dig til.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE