Min blog

Disney sjov

”Ved du hvad? Jeg kaster liiige lidt konfetti i, så tror jeg, de bliver såååå glade!” Jeg stod i Disney butikken på Strøget, og jeg havde lige akkurat udvalgt årets to første julegaver. Nu manglede jeg så bare at betale for dem. Jeg gik over til kassen, stillede mig i kø, som man jo gør. Jeg havde kun lige fået slået bremseklodsen i, da en yngre mandlig ekspedient vinkede mig hen. ”Vinke vinke kom kom”. Han var altså for munter. Flere af hans slags tak.

 

Vær lige rar at lukke øjnene to sekunder, forestil dig en mand i starten af 20érne, med et utroligt bredt Colgate smil og løse håndled. Accenten var temmelig gaylish. Lidt a la Gustav, men ham her var bare af den nuttede slags, ikke vulgær, bare utrolig sød - men håndleddene sad godt nok lige så løse som Gustavs.

 

”Ååååååååndskyld at du måtte vente så længe, og tak for din tålmodighed” smiskede han mens han vinkede mig hen med begge hænder.

 

”Det er okay”. Jeg smilede tilbage. Jeg havde jo overhovedet ikke ventet spor.

 

”Iiiiiiiihe, sikke et par søde ting, du dér har fundet. En bog man kan åbne og skrive i – næææææ – og en lækker py! Er det til dine børn?” ville han begejstret vide.

 

”Næ, det er mine børn for store til. Det er til mine to små niecer

 

”Iiiiiiiiihe, dine niecer! DET bliver de altså glade for. Ved du hvad? Så pakker jeg dem liiiiiiige lidt ind i lidt fint papir” sagde han, hvorefter han smækkede et par stykker silkepapir løsligt omkring. ”Sååååådan der”

 

”Tak for det. Jeg vil også gerne købe en Mickey Mouse bærepose

 

”Jaaaaamen altså, de er altså også sååååååå søde. Så kan du jo give gaverne i den! Ej! Ved du hvad? Jeg kaster liiiige lidt konfetti i, så tror jeg, de bliver såååå glade! Sååååådan der. Voila! Og klistermærker! De skal da også have klistermærker. Tre får de hver. Såååådan” kvidrede han glad og rakte mig posen – nu fuld af skinnende Mickey Mouse formet konfetti. Jeg havde sådan lyst til at smile højt.

 

”Det er vel nok sødt af dig. Tak for det” takkede jeg storsmilende.

 

”Så ønsker jeg dig en magisk dag!” kvidrede han mig til salut, og jeg så næsten for mig ham svinge sin magiske tryllestav.

 

Kunne man da for søren ikke få flere af hans slags? Det var en herlig oplevelse. Nogen gange møder man bare mennesker, som imponerer en. Måske med deres originalitet eller ægthed i en verden hvor der er bestemte måder man skal være på.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

24.06 | 14:32

Jeg er naturist på Lyngbo camping i Henne. Kan varmt anbefales, særdeles når man er i overgangs alderen som jeg😉

...
14.02 | 02:37

Den med uvejret 6/2 må jeg nok tage ansvaret for, dog var det høj sol her. Glæder mig til at læse mere om din fantastiske færd.

...
24.01 | 13:01

Man kan som almindelig arbejdsslave blive helt misundelig (Bortset fra man skal op i en mast). Her er alt vel😊. Nic har boret og hamret et stativ op😝🤗

...
12.01 | 11:10

Du har jo allerede været i skarp træning hos Charlie omkring at gøre helt almindelige hverdagsting på en meget bestemt måde. Det bør du hurtigt vænne dig til.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE