Min blog

Nytårsaften i Tropeland

Har du haft en god nytårsaften? Er du kommet godt ind i det nye år? Det håber jeg inderligt.

 

Jeg var i Slovakiet på årets sidste dag. Sammen med kæresten og hans to døtre. Vi var kørt til byen Liptovsky Mikulas, hvor vi boede i en hytte et sted, der kalder sig Holiday Village Tatralandia. Det minder om Lalandia. Her skulle vi bo en uges tid, hvor dagene skulle bruges på at stå på ski og så en dag og eller måske to i Centraleuropas største badeland, Aquapark Tatralandia, som er tilknyttet resortet. Jamen, lyder det ikke herligt? Det syntes vi, og forventningens glæde var stor, da vi 2. juledag om eftermiddagen drog de godt 1000 km sydøst på.

 

Vi havde bestemt ikke nogen dårlig ferie, men vi havde til gengæld en masse udfordringer. Det er altså ikke så nemt at begå sig i et land, hvor fåtallet taler engelsk, og hvor der ikke er tjek på tingene. Ikke engang personalet, der er tilknyttet resortet, kan engelsk til ug. Jeg har så mange historier om ting og sager, der ikke fungerede optimalt, men alt det har jeg trættet ejeren af rejsebureauet med. Han fik fra os et klagebrev, og til gengæld fik vi en undskyldning, 2.000 kroner retur samt et gavekort til rejsebureauet på 2.000 kr.! Sådan!

 

Næ, jeg vil meget hellere fortælle om nytårsaften!

 

Vi nåede frem til morgenen på årets sidste dag. Vi havde endnu ikke fået af vide hvordan og hvorledes nytårsaften skulle foregår. Vi havde hjemmefra hver betalt 575 kr. for et nytårsarrangement med velkomstdrink, buffet, danseshow, musik og champagne. Men hvordan skulle det foregå? Min kæreste henvendte sig i receptionen.

 

Vi skulle til pool party i Aquaparken! ”A hvad skal vi? Ej, det tror jeg så godt nok ikke, at vi skal! Vi har booket en nytårsfest her på hotellet” forklarede min tålmodige kæreste. Nej nej, det skulle vi ikke. ”The party is in the Aquapark. All is included” fastholdt de. Jamen, vi ville ski da ikke til fest i et badeland. Vi havde forberedt os på kniv, gaffel og fint tøj. Og dans! Det var enormt svært at finde ud af hvordan og hvorledes, men faktum var i hvert fald, at vi skulle svømme ind i det nye år. ”But, how to do it?” Vi fik fortalt, at vi måtte selv om det, og vi kunne jo bare tage et par shorts ud over badetøjet. Nu havde ingen af os så pakket shorts med til en skiferie. Forvirringen var stor.

  

Vi forstod så meget, at festen startede kl. 19, så da stod vi i badelandet - iført badetøj, T-shirts og nyklippet tånegle. Egentlig meget befriende ikke at skulle bekymre sig om en dårlig hårdag, mascara der klattede og hammer tå i de højhælede. Aftenens juvel var et blåt badebånd. Jeg var dog lidt ærgerlig over, at jeg ikke havde taget min nye bikini med. Aftenens outfit var et sort todelt Adidas sæt (fejlkøb), hvor bukserne ikke gjorde noget godt for min figur. Snittet var lige præcis der på lårbassen, hvor jeg var bredest! Godt jeg allerede havde scoret mig en kæreste. Det var ham i de forvaskede orange badebukser! Vi var et ømt par.

 

Vi kunne jo se, at der var andre, der var forberedte. Især to yngre damer med opsat hår, tung aften makeup, solbriller (?), røvgevir tatoveret over g-strengs bikinitrusserne og sort chiffon overdel, der liiiiige akkurat gik ned over de stramme baller. Jeg var dog lidt bekymret for deres tunge guldhalskæder, men de havde heldigvis begge hver en stærk tatoveret kæreste med til at passe på, at de ikke gik til bunds. Ja, vi var en broget skare af badenymfer.

 

”Ved du hvad babe? Vi giver den sgu en over nakken! Skal der være fest, så lad der være fest! Jeg vil have en G&T” bekendtgjorde min kæreste. Jeg var frisk, så jeg gik til nærmeste bar og bestilte to omgange gin. Da bartenderen ville have betaling, viste jeg ham mit blå armbånd og gav ham et allierende nik ”all is included”. Det mente han så ikke, det var, så han gik til sin chef. Nop, jeg kunne få en velkomstdrik (en sirups tingeling). ”Jamen, så skal jeg ikke have det” sagde jeg og forlod de to glas. Bartenderen løb efter mig og krævede, at jeg skulle altså betale. Jeg lagde de korslagte arme til hvile hen over mit bløde maveskin og nægtede. Vi havde fået andet at vide. Jeg fik lov til at gå. Min kæreste kunne heller ikke forstå noget. Han gik til omklædningen, hoppede i cowboybukserne og løb tilbage til receptionen og forhørte sig. Nej, de havde godt nok sagt ”all included”, men det var så ikke liiige drikkevarerne! Jamen, var det ikke en herlig start?

 

Klokken 20 kunne vi gå ind i cafeteriet, hvor vi hver især fik en fiiin farvestrålende krans om halsen, og vi voksne fik også en halv flaske boblevand. Vi satte os ved et 8 mands bord. Så var det ellers bare om at lange til ved buffetbordet. Hmm … skuffelse, men hey – mad er vel mad? Jeg sprang på fadøllerne, og kæresten fik min flaske med bobler. Mens vi tyggede os igennem lunkne pastaskruer med rejer, pomfritters og panerede kyllingestykker, nåede vi at hilse på fire hold, der på skift satte sig ved vores bord. Alle udstyret med lyserødt bånd. Det betød, at de gerne måtte sidde sammen med os, men at de skulle købe mad i selve cafeteriet. Så de satte sig på skift i deres speedos og med plasticbakker beklædt med wienerschnitzler og kartoffelruskomsnusk. Man nåede lige at hente sig en ny omgang rosmarin kysset babykartoffel, og når man kom retur til sin stol, så havde man fået nye naboer. ”Hellooo hellooo”.

 

Min kæreste og jeg havde ellers talt om, at vi ikke så mange overvægtige i Slovakiet, men den aften valgte de dog at indfinde sig. Herlig nytårsmiddag med frit udsyn til flommede maveskin og hængebryster – ja, nogle af kvinderne havde da også bubbies, der havde givet efter for tyngdekraften. Havde det så bare været en almindelig tirsdag, hvor man raskt besluttede sig for at spise en omgang tarvelig aftensmaden i badelandet, men for pokker – det var nytårsaften! For 575 kroner fik vi hver især lov til at se på folk sidde i deres drivvåde speedos og bikinier, hvoraf nogle af syningerne var på overarbejde. De smæskede sig som skulle der snart være hungersnød. Men bevares, man bliver jo heller ikke fed af ingenting!

 

Da vores gourmetmåltid var overstået, gik vi i vandet. Aquaparken havde i aftenens anledning valgt at lukket for alt det sjove: de seks indendørs rutchebaner samt den store udendørs pool. Så vi kunne bruge aftenen på at sidde i de fire pools, der alle stødte op til hinanden. Derfra kunne vi så se det famøse danseshow. Det bestod af en vært på en scene. Han stod aftenen igennem og råbte i en mikrofon. Han havde tilsyneladende den filosofi, at jo højere han råbte, så mere stemning ville han skabe. Han modtog sporadiske jubelråb fra folkemængden i poolen, så noget fantastisk måtte han have sagt. Vi fattede hat, mens vi skvulpede rundt. Bag ham stod tre unge kvinder, der til daglig underholdt ungerne samt stod for vandaerobic. I aftenens anledning havde de iført sig bask skørter og dansede. En dj tog sig af musikken, og det gjorde han til gengæld godt, synes jeg.

 

Som aftenen skred frem, blev folk naturligvis mere og mere fulde. Også min kæreste! Han blev småfuld, og han var altså så herlig! Der var mange unge mennesker, og de stod i poolen og drak direkte af champagneflaskerne. Det gjorde min udkårne naturligvis ikke – han drak pænt af sit plasticbæger! De badetøjsklædte kærestepar rundt omkring i hjørnerne blev også mere og mere kærlige, som klokken nærmede sig midnat. Der var også en multifed gut med elefanthue, og så var der ham med Bonnie ørerne. De hang noget efter, at han var hoppet i poolen. Kærestens to døtre fik sig godt nok en på opleveren.

 

Klokken nærmede sig midnat. Vi fire stillede os op på pool kanten, for vi ville hoppe ind i det nye år. Iflg. kærestes ur slog klokken 00.00, og vi hoppede. Vi havde lige akkurat fået vandet ud af ørerne, da vi kunne fornemme på ham skrighalsen, at der nu var dømt nedtælling. ”Nå for saaatan da” – vi skyndte os at kravle op igen, og da vi troede, at nu var det nu, hoppede vi igen. Gad vide om det mon giver en form for ekstra held i det nye år?

 

Vi besluttede, at vi havde fået badet nok den dag, så få minutter ind i det nye år, gik vi til omklædningen. Sikke en aften. Jeg vil ikke sige, at den var dårlig. Den var heller ikke fantastisk – men den var godt nok anderledes! Som en lille krølle på denne historie, så fik vi dagen efter en efterregning på 38 Euro fordi vi var gået for sent hjem fra festen? Øhe … receptionisterne sagde da, at den sluttede kl. 04, men de ville så gerne have haft, at vi forlod Aquaparken før midnat … Det giver jo mening? Ingen Fakta mentalitet på de kanter! Da røgen begyndte at sive ud af vores ører, eftergav de prompte regningen!

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.02 | 02:37

Den med uvejret 6/2 må jeg nok tage ansvaret for, dog var det høj sol her. Glæder mig til at læse mere om din fantastiske færd.

...
24.01 | 13:01

Man kan som almindelig arbejdsslave blive helt misundelig (Bortset fra man skal op i en mast). Her er alt vel😊. Nic har boret og hamret et stativ op😝🤗

...
12.01 | 11:10

Du har jo allerede været i skarp træning hos Charlie omkring at gøre helt almindelige hverdagsting på en meget bestemt måde. Det bør du hurtigt vænne dig til.

...
06.01 | 14:10

Uh, det er da spændende, det du oplever. Glæder mig til næste Update ☀️☀️

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE