Min blog

Evnen ikke at kunne styre sig

”Bare liiige en til” aftalte jeg mig med selv og proppede endnu en småkage i munden. Den aftale er blevet fornyet temmelig mange gange i løbet af dagens eftermiddagskaffe. ”Bare liiige en til, og så ikke flere” begynder efterhånden at lyde temmelig hult i mine egne ører.

 

Jeg har veninder, der godt kan styre sig. Imponerende, men de vejer så heller ikke lige så meget som mig! Når jeg er inviteret til kaffe, så lægger veninden et par småkager på en lille bitte tallerken, og så er der serveret. Jeg kan love for, at jeg kikker noget misfornøjet på æsken, når den med det samme bliver lagt pænt på plads i køkkenskabet. Så sidder jeg der med en enkelt småkage – for man skal jo dele – og skal få den til at vare en hel krus kaffe. Jo, de kan styre sig, kan de. Tsk!

 

Det sker ikke hjemme hos mig. Her styrer vi os ikke. Vi lever, gør vi, og så endda i god foderstand! Har jeg gæster, så bliver småkagerne skam også lagt pænt og sireligt på en tallerken, men her er det altså hele pakken. Ikke noget med at skille småkagerne ad! Næ nej, de følges alle ind på bordet og bliver under indtagelsen af kaffen fordelt mellem os – de fleste suser sjovt nok min vej. Her behøver man ikke dele (så længe det er til min fordel) Er jeg alene, så er der dømt fast rutefart direkte fra gryden!

 

Det er desværre ikke kun småkagerne, jeg ikke kan styre. Det gælder alt det forbudte, men åhe så gode: kiks, kager, slik, chips, flødesovs – jeg kan blive ved til jeg næsten revner. Patetisk ja, men så såre sandt! Rødvin er også en fedende last!

 

Ej, jeg må nok erkende, at jeg har desværre evnen til ikke at styre mig.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.02 | 02:37

Den med uvejret 6/2 må jeg nok tage ansvaret for, dog var det høj sol her. Glæder mig til at læse mere om din fantastiske færd.

...
24.01 | 13:01

Man kan som almindelig arbejdsslave blive helt misundelig (Bortset fra man skal op i en mast). Her er alt vel😊. Nic har boret og hamret et stativ op😝🤗

...
12.01 | 11:10

Du har jo allerede været i skarp træning hos Charlie omkring at gøre helt almindelige hverdagsting på en meget bestemt måde. Det bør du hurtigt vænne dig til.

...
06.01 | 14:10

Uh, det er da spændende, det du oplever. Glæder mig til næste Update ☀️☀️

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE