Min blog

The dating game

”Jeg har selv kraftigt overvejet at læse den bog” sagde manden anerkendende. Det var mig, han talte til. Vi var til en singlefest, og skæbnen ville, at vi kom til at sidde ved siden af hinanden. Vi talte os stille og roligt varme ved at snik snakke om de faktuelle ting i vores liv: alder, hvor mange børn, alder på dem, bopæl, arbejde. Manden virkede super sød og utrolig nem at tale med. Og pivlækker!

 

”Har du en kæreste? Nej? Godt så! Lad os tale lidt mere …” Jeg havde tidligere været til singlefester med ikke-singler! Total nedtur at sidde dér og gøre sig til over for en spændende mandsperson bare for at opdage, at lillemor er derhjemme! Men ham her, han havde været single længe. De må så heller ikke have været single for længe … så er der vel noget i vejen med dem? Eller …?

 

Vi fandt ud af, at vi begge to holder enormt meget af at rejse. Skønt at møde en moden mand hvis livsværdier ikke kun gik på lørdagsfodbold i veteranklubben og evnen at gurgle årgangsvine. Så kunne vi jo tale lidt om hvor i verden, vi hver især havde vist vores pas, og hvor vi gerne ville hen næste gang. Vi var ret berejste begge to. Kilimanjaro stod overraskende nok på begge vores ønskesedler.

 

”Dykker du?” spurgte han mig. ”Ooork jo. Jeg dykker skam. Jeg er viiiiiild med det. Jeg har dykket i bl.a. Mozambique og Thailand”. Jeg behøvede vel ikke fortælle ham, at det var de to eneste steder, jeg havde prøvet at dykke - og så lige et prøvedyk i Ølstykke Svømmehal? Næææ! Jeg kunne se på ham, at han var imponeret. Han var selv meget erfaren dykker. Vi gav mentalt hinanden et plus.

 

Senere talte vi om Chris MacDonald. Jeg fortalte manden, at jeg lige havde læst bogen ”Du er ikke alene”, og at jeg havde fundet det meget inspirerende. Så var det jo så, at han bekendtgjorde, at den havde han skam selv overvejet at læse.

 

Hold nu kaje – ham kunne jeg altså godt gå hen og blive vild med! Da aftenen sluttede, og festen var opbrugt, gav vi hinanden et farvelkram. Jeg blinkede opstemt til ham, mens jeg hviskede honningsødt ”vi ses”. Jeg såede et lille frø.

 

Det virkede. Nogle dage efter blev jeg inviteret ud på vores første date. Så edder hyggeligt en aften der sluttede af med et lille galant kindkys og et ”vi ses”. Jo … vi havde vist gang i noget rigtig dejligt her.

 

Tiden var moden til første besøg i mandens hjem. Hvad filan tager man med som værtgave? Hmm … Det slog mig pludselig! Han skulle da have Chris MacDonalds bog ”Du er ikke alene”. Jeg må indrømme, at jeg var svært tilfreds med mig selv der. Der havde jeg alligevel været temmelig nærværende og havde bemærket den lille detalje. Manden sagde naturligvis ”Taaaak. Den glæder jeg mig vel nok til at læse”. Kæft hvor jeg hev point hjem. Tror jeg nok – kunne jeg næsten andet?

 

2½ år er gået siden første snak til festen. Manden er blevet min kæreste. Ihe han er skøn og pragtfuld, og vi har det dejligt – men hold nu op hvor facaden hos os begge er krakkeleret. De første lag af ”jeg er bare sååå perfekt, sporty, sund, kulturel osv” er væk! Tilbage er der os! Som vi er – i virkeligheden. Det sure med det søde.

 

På vores første dykkertur sammen blev min kæreste temmelig paf over, hvor hjælpeløs jeg var, da vi skulle rigge dykkergrejet til. ”Hvor skal jeg sætte denne her dims?” Jeg måtte jo så erkende, at jeg havde altså kun fem dyk på samvittigheden – og fluks sendte en forurolig dykkerguide mig i den lokale pool for at se mine færdigheder – eller mangel på samme! Jeg bestod, men kæresten var ikke vild imponeret over mig. ”Jamen du sagde …?” øffede han skuffet. Jeg er kommet efter det. Til gengæld er min kæreste stadigvæk i gang – nu på tredje år – med kapitel 2 i ”Du er ikke alene”. Det viste sig, naturligvis, at han læser ikke bøger! ”Men … du sagde …?”driller jeg så igen.

 

Men – det rokker heldigvis ikke ved, at mit førstehåndsindtryk af manden holder stik. Jeg synes stadigvæk, at han er super fantastisk dejlig. Og hvor er det befriende at kunne være sig selv. Som man nu engang er. Vi har for øvrigt stadigvæk Kilimanjaro på listen. Tror jeg nok … for det sagde vi jo …!

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Pia | Svar 29.01.2015 07.18

For fa'en hvor er det godt skrevet og fed, fed slutning

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

27.08 | 22:12

Velskrevet og hele tiden på "sporet"! Dejlig sober og yderst fængende fortælling, som passende kunne have overskrift såsom; "Tidligt fra - Sent hjem" ;-

...
24.06 | 14:32

Jeg er naturist på Lyngbo camping i Henne. Kan varmt anbefales, særdeles når man er i overgangs alderen som jeg😉

...
14.02 | 02:37

Den med uvejret 6/2 må jeg nok tage ansvaret for, dog var det høj sol her. Glæder mig til at læse mere om din fantastiske færd.

...
24.01 | 13:01

Man kan som almindelig arbejdsslave blive helt misundelig (Bortset fra man skal op i en mast). Her er alt vel😊. Nic har boret og hamret et stativ op😝🤗

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE