Min blog

Græsenke

Så er den gal igen! Han har pakket sin taske og er kørt sin vej. Uden mig. Bare sådan lige ud i det blå. Hej hej! Jeg kan næsten ane dækkenes afskedssalut i indkørslen. Så stærkt gik det. Wrooom!

 

Jeg sidder nu her, alene, drikker min varme hjemmegjorte latte, tæller timerne til jeg atter skal se ham. Parallelt er nedtællingen til, at det er legalt at tage et enkelt glas rødvin. Ensomheden skylles altså bedst ned med et par maste druer eller tre. Er kl. 15 lige en tand for tidligt til det spas? Ja? Ja, det tænkte jeg jo nok …

 

Nå … ja … så er det trods alt heller ikke værre. Jeg har vænnet mig til det, altså … at min kæreste rejser fra mig fra tid til anden. Det er jo ikke første gang, at han folder natskjorten pænt sammen og lægger den sirligt ned i tasken. Og hvis jeg skal være helt ærlig – bare sådan lige for et kort øjeblik – så er det faktisk okay. Det er det blevet. Det er okay, at min kæreste de næste fire-fem lange dage skruer på nogle bananmodningsrum i Oslo. Og at jeg bliver her og passer mit.

 

Men sådan har det bestemt ikke altid været, og er det heller ikke altid. For jeg savner ham jo. Min bedste ven. Det er bare ikke det samme at komme hjem fra en lang arbejdsdag til et tomt hus, at kokkerere til mig selv og ej heller at krybe under dynen uden ham (selvom jeg efterhånden har lært at brede mig ud over den store seng). Men med så meget andet, så vænner man sig jo. I starten af vores forhold, da peb jeg hver gang, han skulle af sted. Stakkels mand med sådan en kærlighedshungrende kæreste.

 

Når jeg i vores omgangskreds beklagede mit afsavn og søgte alliance, så mødte jeg sjældent medhold. For jeg gik til de forkerte. Dem der havde været i et parforhold i en krig. Dem der i den grad sukkede efter et par dage uden ”sin bedre halvdel”, og som mente, at jeg skulle tage mig sammen! De ville give deres højre arm for at være i mine sko. Men sådan havde jeg det jo overhovedet slet, slet ikke. Jeg kunne ikke få nok af min kæreste. Jeg nød at være sammen med ham, så hvordan pokker skulle jeg så kunne nyde, at han enten tog en uge til Norge, Finland, Island, Århus eller hvor pokker han nu bliver sendt hen for at arbejde? Hold nu op hvor jeg har brugt mange timer på at savne ham. Snøft.

 

Men nu … ja … jeg kan stadigvæk ikke få nok af min kæreste. Ej, det er jo så løgn, eller … nej … Misforstå mig ikke, jeg er stadigvæk fuldstændig viiiild med ham, det skal der overhovedet nikke nej herske nogen som helst tvivl om - men bevares, hverdagen har ramt os, og med den bølge kom også mit behov for at være lidt alene en gang imellem. Ikke at skulle forholde mig til nogen eller noget. Bare være. Jeg har lært glæden ved at slå en voldsom skid, lige når jeg har lyst, og ikke når blufærdigheden (min) dikterer det. At lade opvasken stå til i morgen eller måske dagen derefter, for der er absolut ikke andre, den kan genere. At tænde stearinlys uden at næsehårene straks vibrerer på min kæreste, og han brummer: ”Du ved godt, at det er super farligt, det der?” At have fuld kontrol over fjernbetjeningen, servere chokolademadder til aftensmad, at give den gas med to glas rødvin på en mandag aften uden at kæreste højest sandsynligvis brummer ”Du ved godt, at det er super farligt, det der?”  osv osv

 

Jo. Jeg har godt nok vænnet mig til det, græskenketitlen, men jeg glæder mig saftsuse mig til, at han er hjemme igen. Nu er det vist alligevel, trods alt, på tide til det dersens glas vin. ”Skål skat, og skynd dig så hjem til mig igen!”

 

Græsenken Mette 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

27.08 | 22:12

Velskrevet og hele tiden på "sporet"! Dejlig sober og yderst fængende fortælling, som passende kunne have overskrift såsom; "Tidligt fra - Sent hjem" ;-

...
24.06 | 14:32

Jeg er naturist på Lyngbo camping i Henne. Kan varmt anbefales, særdeles når man er i overgangs alderen som jeg😉

...
14.02 | 02:37

Den med uvejret 6/2 må jeg nok tage ansvaret for, dog var det høj sol her. Glæder mig til at læse mere om din fantastiske færd.

...
24.01 | 13:01

Man kan som almindelig arbejdsslave blive helt misundelig (Bortset fra man skal op i en mast). Her er alt vel😊. Nic har boret og hamret et stativ op😝🤗

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE