Min blog

The Candlelight Girl

”Metta, did you bring a pair of white pumps?” spurgte min amerikanske veninde Renae mig. “Ohe my …” Det måtte jeg så ærlig talt indrømme, at nej – jeg havde ikke fyldt min kuffert med hvide sko. Jeg var slet ikke klar over, at jeg skulle have haft hvide sko med mig. Måske fordi jeg ikke kan fordrage hvide sko? Uf!

 

Men det var ikke så godt! Jeg var taget til USA, hvor jeg var inviteret til bryllup mellem Renae og hendes tilkomne mand Terry. Det var august 1993, og knap fire hundrede andre gæster var, som jeg, ved at velfarte til byen Astoria i det norlige Oregon. To skønne mennesker skulle blive til et – eller hvad man nu siger i Guds hus? Spændende var det i hvert fald. Hvide sko eller ej.

 

Ud over at få lov til at være en del af et gigantisk amerikansk bryllup, så skulle jeg være brudepige! Så fantastisk en ære – altså for mig! Sammen med Renaes to søstre, Heidi og Tanya. Min titel var Candlelight Girl, og min rolle var at gå ned ad kirkegulvet sammen med gommens nevø, der i dagens anledning var The Candlelight Boy. Vi skulle hver tænde syv stearinlys lige før vielsen.

 

Det var bare så edder hamrende spændende, men hvad skete der lige for det brudepigetøj og sko? Uf! Renaes svigermor havde været i det kreative hjørne og havde syet os tre unge kvinder de ”fineste” brudepigekjoler med store og dejlige flæsekanter, og med ærbar længde (snit lige under de hvide strømpebuksebeklædte knæ). Stoffet var småblomstret – det stod så godt til mine nye hvide sko med sløjfer (alt hvad jeg kunne opstøve i byen og naturligvis kun brugt den ene gang …) Det var oven i købet så heldigt, at der var blomsterstof til overs! Hvor heldig har man lige lov til at være? Nej, vel! Det blev brugt til tre gange gigantisk hårpynt, tilsat lidt kras tyl. Weehee – lige præcis alt det, jeg som 23 årige inkarneret buksepige gik og drømte om …  Det er for øvrigt mig yderst til venstre.

 

Når jeg i dag ser amerikanske film, hvor der indgår et bryllup, så fatter jeg straks sympati med de stakkels brudepiger, der som jeg må spille god mine til slet spil, altså til tøjvalget. Selvfølge gør man det. Det er trods alt ikke vores dag! Men trods indvendig rynken på næsen, så var det var ærlig talt en helt igennem fantastisk dejlig dag og en unik oplevelse – også selvom det foregik i hvide pumps!

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

24.06 | 14:32

Jeg er naturist på Lyngbo camping i Henne. Kan varmt anbefales, særdeles når man er i overgangs alderen som jeg😉

...
14.02 | 02:37

Den med uvejret 6/2 må jeg nok tage ansvaret for, dog var det høj sol her. Glæder mig til at læse mere om din fantastiske færd.

...
24.01 | 13:01

Man kan som almindelig arbejdsslave blive helt misundelig (Bortset fra man skal op i en mast). Her er alt vel😊. Nic har boret og hamret et stativ op😝🤗

...
12.01 | 11:10

Du har jo allerede været i skarp træning hos Charlie omkring at gøre helt almindelige hverdagsting på en meget bestemt måde. Det bør du hurtigt vænne dig til.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE