Min blog

Det røde æggeur

Jeg var i går til lægen (sygeplejersken). Jeg skulle undersøges for, om jeg eventuelt har anstrengelses astma. Hold nu op det var et anderledes visit.

 

Jeg var af lægen blevet opfordret til at troppe op i "røringstøj" og afsætte 45 minutter. Jeg ankom først i allersidste øjeblik pga. arbejdet, så jeg nåede ikke at skifte tøj. Fedt at skynde på sin lille C1ér for så at vente 15 minutter på at blive kaldt ind … Nå, men endelig kaldte den fantastiske empatiske sygeplejerske på mig. Hun skulle rigge lidt gejl til, så jeg kunne imens gå ud på toilettet for at skifte tøj. Pudsigt som de øvrige i venteværelset kikkede på mig, da jeg gik fra grøn striktrøje til neon gul windbreaker og løbetights!

 

Først skulle jeg blæse i et paprør, som kunne måle min evne til at udånde. Sygeplejersken skrev en masse tal ned. Så fik jeg besked på, at jeg skulle ud at løbe i 6 minutter med høj puls – deraf løbetøjet. "Har du et ur?" ville den læsebrillebeklædte kvinde vide? Øhe næ, det havde jeg ikke. Min mobil lå i bilen. "Her, så tag den her med dig, og løb så direkte ind til mig, når du er retur" sagde hun og stak mig et rødt tikkende æggeur! Mærkelig fornemmelse at spæne rundt i området omkring Gundsølægerne med en tikkende "bombe". Heller ikke helt nemt som brilleabe in spe at spotte hvor langt hjemmefra (3 minutter ud og 3 hjem), jeg kunne løbe.

 

Da jeg kom tilbage, var jeg fuuuldstændig færdig. Jeg havde givet den max gas, men det var jo også meningen. Jeg pustede atter i røret. Derefter skulle jeg vente fem minutter, puste igen og vente 10 minutter. Jeg blev da bedt om at vente i venteværelset. Så sad man der blandt snotramte rollinger og gangbesværede pensionist – med sveden rendende ned ad de røde basunkinder – alt mens den røde æggebombe stod tik … tik … tikkende på bordet foran mig ... og nej da, de andre patienter undrede sig ikke spor!

 

Ud over at jeg svedte for vildt, så havde jeg sådan en kvalme. Og jeg var begyndt at hoste, hvilket jeg fik at vide er helt normalt, når man "provokerer" lungerne ved at puste. Den krillende hoste varede for øvrigt ved resten af aftenen. Træls for mig og træls for resten af husstanden! Sikke dog en elendighed.

 

Endelig blev det tid til sidste pust, og jeg var færdig – for denne gang. Jeg skal så tilbage til lægen på mandag og tale om hvad vi så gør. Oj, det var godt nok et pudsigt lægebesøg. 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.02 | 02:37

Den med uvejret 6/2 må jeg nok tage ansvaret for, dog var det høj sol her. Glæder mig til at læse mere om din fantastiske færd.

...
24.01 | 13:01

Man kan som almindelig arbejdsslave blive helt misundelig (Bortset fra man skal op i en mast). Her er alt vel😊. Nic har boret og hamret et stativ op😝🤗

...
12.01 | 11:10

Du har jo allerede været i skarp træning hos Charlie omkring at gøre helt almindelige hverdagsting på en meget bestemt måde. Det bør du hurtigt vænne dig til.

...
06.01 | 14:10

Uh, det er da spændende, det du oplever. Glæder mig til næste Update ☀️☀️

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE