Min blog

The pool is open

”Nix! Jeg gør det ikke! Jeg tør ikke!”

 

Jeg stod på dykkerplatformen iført mit tunge dykkerudstyr, svedte angstens sved under den varme bahamanske sol. Dykkerskibet Dolphin Dream vuggede blidt. Omkring mig var de øvrige dykkere begyndt at hoppe i havet. Det var også den vej, jeg skulle – men … nu fortrød jeg noget så vederstyggeligt. ”Jeg tør ikke” peb jeg ynkeligt. Min kæreste kikkede blidt på mig og sagde opmuntrende ”selvfølgelig skal du med i vandet”.

 

For helvete da osse! Nu havde jeg igen bragt mig i en situation, hvor jeg skulle presse mig selv. Hvorfor troede jeg altid, at jeg var så fandens modig, når jeg i virkeligheden slet ikke er det. Noget med ”fake it till you make it” eller hvad havde jeg gang i? Jeg var halvandet år tidligere blevet spurgt, om jeg ville med til Bahamas for at dykke. Om jeg ville? Ohe ya. Og ja, jeg hørte da godt noget med, at det var med tigerhajer, og jo, jeg var ikke fan af hajer. Det var så først et par dage inden påmønstringen på Dolphin Dream, at det gik op for mig, at tigerhajer er altså temmelig store, typisk 3-4 endda op til 5 meter lange krabater, og at de sådan set bliver regnet for at være den tredje farligste haj i verden, kun lige overgået af hvid- og tyrehajen! Og dem skulle jeg så ned til nu? Hell no!

 

Nu var der kun kæresten og mig tilbage. Vi stod på kanten til eventyret nede på bunden af den 6 meter dybe banke ude midt i havet. Der var absolut ikke land i sigte. De andre ti dykkere var allerede hoppet i det turkisfarvet hav. Ikke så meget palaver med dem. ”Kom nu” gentog kæresten tålmodigt. Jeg var mellem os sagt ved at hyle af skræk. Jamen, jeg ved det godt. Latterligt, eller … det var i hvert fald for fjollet at smide en masse opsparingskroner efter en dykkertur for så bare at stå der og lede efter bakgearet! Hvorfor skulle ham kaptajnen også være så grundig til den briefing, vi havde haft forinden? Han ”piskede” en stemning op … eller gjorde han? Hmm … Han fortalt meget grundigt om hvordan vi skulle agere under vandet. Han ”lovede”, at vi den første dag ”kun” ville møde citronhajer. Det er sådan nogle mindre, men hurtige hajer på en 2-3 meter med et bredt Colgate smil fuld af spidse tænder, men dem skulle vi ikke være bange for, men blot holde øje. Næææ, der hvor vi skulle kaste vores opmærksomhed, det var på tigerhajerne. Vi skulle hele tiden holde øjenkontakt med dem, ellers ville de snige sig ind på os. Vi måtte under ingen omstændigheder svømme væk fra dem men mod dem, og skulle vi opleve, at de svømmede for tæt på, så skulle vi skubbe dem væk ved at skubbe enten på siden af hovedet eller oven på snuden. Ikke under snuden for det kunne i stedet vække hajens refleks til at åbne gabet – og endeligt måtte vi ikke plaske i overfalden! For hajer er så nysgerrige! Min mentale notatblok glødede!

 

Og nu stod jeg så dér! Piv piv ”Jeg gør det ikke … eller … skulle jeg … lade være … gøre det? Stop med at tænke så fandens meget Mette!”

 

Jeg hoppede! Jeg skulle nok have tænkt lidt mere, for i ren nervøsitet havde jeg glemt at tage regulatoren i munden! Med munden fuld af Atlanterhavet fik jeg fluks kravlet op på stigen til skibet. I munden med regulatoren og så plumpe tilbage i vandet. Men, nu viste det sig, at jeg havde ikke fået nok blyvægt på bæltet, så jeg kunne ikke synke, og hvis der var noget, man jo IKKE måtte i havet dér mellem Florida og Bahamas, så var det at plaske i vandoverfladen = haps haps! Op igen på stigen hvor en af de i alt fire besætningsmedlemmer fik givet mig nogle flere bly i lommerne på BDC vesten. Jeg plumpede atter tilbage, og så kan det ellers nok være, at jeg faldt de 6 meter til bunden. Wroooom! Jeg landede temmelig uelegant på min popo, og så var det, at jeg fik øje på mit livs første haj. Eller helt præcis tre. Alle citronhajer. De kredsede rundt lige dér foran mig. Hold da kaje hvor jeg var ved at skyde op gennem vandet som en anden torpedo. Men noget afholdt mig alligevel fra det. Nysgerrighed? Ærekærhed eller blot manglende evne til at gøre andet? Tja, jeg fik i hvert fald med øjne så store som bange tekopper krabbet mig hen over havbunden. Jeg kunne ikke svømme pga. vægten (14 kg bly). Jeg kunne ikke engang finde ud af at trække vejret, men … jeg nåede frem til kæresten og resten af det modige slæng. Så stod vi dér på havets bund og så citronhajerne af, og omvendt, tænker jeg. Til min store og yderst behagelige overraskelse, så var det ikke så slemt, da jeg først var der. Jeg vil ikke ligefrem påstå, at jeg havde mit livs roligste vejrtrækning, men … jeg trak atter vejret, jeg så, jeg fornemmede og nej, det var ikke spor af slemt. Det var faktisk ret spændende, men det var jo også kun de ”små” hajer, vi hilste på. Men jeg gjorde det, gjorde jeg! Dagen efter ville vi komme til at hilse på de store tiger. Den tid den sorg glæde.

 

Dagen kom, vi var sejlet fra Anchors Chain på Tigerbeach til Fish Tales, og de to unge og friske skibsgutter (Rich og Zach) råbte ”The pool is open” hvilket betød, at nu var det atter tid til at dykke. Tiden var kommet til at hilse på en tigerhaj eller flere, hvis vi var ”heldige”. Jamen, lad da lykken tilsmile os.

 

Da vi alle var placeret i en halv cirkel på bunden (13 meter), hoppede Zach i med foderkassen. Så var det ellers at håbe, at en af dem med stort gebis ville komme forbi og snacke i lidt frosne fiskehoveder. Der var gevinst! Lige så stille, roligt og yderst majestætisk kom en tigerhaj til. Den kredsede om Zach og var i sagens natur meget interesseret i fiskekassen. Vi stod og var vidne til, at Zach aende den på hovedet, på ryggen og maven og fra tid til anden åbnede den det gigantiske gab for at fange det fiskestykke, der blev serveret for den. Ind imellem svømmede hajen mellem og forbi os andre, og det kan ellers nok være, at vi alle havde hørt efter hvad ham Captain Scott havde fortalt os. Vi snurrede hele vejen rundt om os selv for at have øjenkontakt med det gigantiske dyr. Man var ikke i tvivl om, at den studerede en nøje, når den lige smøgede sig forbi en af os. Man kan se meget på blot en til to meters afstand! De sorte øjne fulgte en tæt!

 

Jeg skal ærligt indrømme, at adrenalinen pumpede lidt, men ligesom med min første oplevelse med citronhajerne, så oplevede jeg også med denne haj, at der ikke var dømt total killermachine. Men, man skulle ikke undervurdere dem, det var jeg ikke et sekund i tvivl om. Som både Rich, Zach og Captain Scott sagde, så ville den nappe én, hvis det var det, den ønskede. Du ville kunne gøre nada for at forhindre det. Så kunne man skubbe, ase og mase nok så meget! Jeg messede gentagne gange ”I come in peace”.

 

Som ugen gik nåede jeg gentagne gange at svømme med tigerne. På et tidspunkt var der i alt fem tigerhajer på en gang. Så var der lidt at holde øje med, skal jeg da nok lige hilse at sige. Og sjovt som de dersens citronhajers tilstedeværelse fik mindre betydning. Jeg fandt dem stadigvæk fascinerede, og min respekt for dem dalede bestemt ikke, men jeg var ikke længere bange. 12-15 citronhajer yndede at kredse tæt om en, når man på fem meters dybde skulle tage sit tre minutters sikkerhedsstop inden afslutningen af et dyk. Utroligt som man kan rykke sig mentalt.

 

Hvor er jeg glad og dybt taknemmelig over, at jeg endnu engang fik sat mig selv i en situation, hvor jeg fik presset mig selv og ligefrem glædede mig til næste gang, der blev råbt ”the pool is open”. 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.02 | 02:37

Den med uvejret 6/2 må jeg nok tage ansvaret for, dog var det høj sol her. Glæder mig til at læse mere om din fantastiske færd.

...
24.01 | 13:01

Man kan som almindelig arbejdsslave blive helt misundelig (Bortset fra man skal op i en mast). Her er alt vel😊. Nic har boret og hamret et stativ op😝🤗

...
12.01 | 11:10

Du har jo allerede været i skarp træning hos Charlie omkring at gøre helt almindelige hverdagsting på en meget bestemt måde. Det bør du hurtigt vænne dig til.

...
06.01 | 14:10

Uh, det er da spændende, det du oplever. Glæder mig til næste Update ☀️☀️

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE