Min blog

Tak fra en gammel dame

”Hooold da op. Jeg har en søster, der bliver 50 år!” Ordene blev sagt i sensommeren af min ene lillebror, da han til sin kone udtrykte forbavselse over, at hans søster snart fyldte år. ”Hun er godt nok ved at blive gammel. Men … hun er faktisk en pæn gammel dame”.

 

Hmm … 

 

Den gamle dame er fyldt 50 år! Jeg er nu fyldestgørende medlem af 5-0 klubben. Og det gjorde slet ikke ondt! Overhovedet. Jeg havde i går en fantastisk dejlig dag i selskab af min kæreste, mine æg og resten af min familie. Hvor heldig har man lige lov til at være i sin egen havegang?

 

Jeg har heldigvis aldrig haft triste tanker over, at jeg bliver ældre og ældre – for hvad er alternativet? Men jeg har godt nok fået mange bemærkninger her på det sidste, som gør, at jeg hele tiden bliver mindet om, at jeg har været HALVTREDS år på denne jord. Det er faktisk ret mange. Altså år. Hold da op. ”Nåååe, så bliver du også snart 50 år? Velkommen i de voksnes klub. 50 er de nye 40. Skal du holde fest? Er du gået i overgangsalderen? Har du hedeture? Jeg syntes ikke, at det var svært at fylde 50 år – det har til gengæld været svært siden …!” osv osv

 

Jamen, jeg synes da bare, at det er sjovt at høre. De andre i middelalderklubben vil gerne have nye allierede. Og nu har de mig. Voila! Jeg er sprunget ud i det. Men jeg nægter at give fortabt og give efter for magelig- og forfængelighed – som nogen gør, og endnu flere ikke gør! Jeg er ikke klar til at afblomstre, få hedeture, blive moody og Tenaramt – og hvad man nu ellers hører af grumme ting, der kan hænde en gammel dame. Jeg vil blive ved med gøre mig umage. Jeg vil lave masser af knibeøvelser, slide løbesko op i by og på marker, lære at crawle i fjorden, powerwalke med veninderne, indhalere solen, tage fjollede selfies, bade i bikini, rejse ud i verden, drømme stort OG skørt – og jeg vil dæleme fortsætte med at nyde min vino! Man skal jo ikke blive for højhellig. Og jo, jeg kan sagtens se, at der er sket noget med skjoldet, når jeg ser mig selv i spejlet. Nogle gange får jeg sågar et lille chok … aaahhhh … men så har jeg en fantastisk kæreste, der påstår, at jeg er bare den dejligste. Så kysser jeg på ham og smiler til spejlbilledet og tænker ”Du er en heldig kvinde”.

 

Tak brormand. Og tak til alle dem i mit netværk, der dagen igennem sendte mig skønne fødselsdagshilsner til mig her og der og på alle de mange andre kanaler. De har varmet hver og én. Tak.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

22.05 | 19:16

Seje seje Kåsen .... sikker på, du napper endnu en om et år eller to 👍😘

...
27.08 | 22:12

Velskrevet og hele tiden på "sporet"! Dejlig sober og yderst fængende fortælling, som passende kunne have overskrift såsom; "Tidligt fra - Sent hjem" ;-

...
24.06 | 14:32

Jeg er naturist på Lyngbo camping i Henne. Kan varmt anbefales, særdeles når man er i overgangs alderen som jeg😉

...
14.02 | 02:37

Den med uvejret 6/2 må jeg nok tage ansvaret for, dog var det høj sol her. Glæder mig til at læse mere om din fantastiske færd.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE