Min blog

Har jeg feber?

”Skaaat? Prøv lige at mærke mig? Min pande. Har jeg feber?” Det spørgsmål har jeg stillet min kæreste ret mange gange de seneste måneder. For det måtte jeg have. Feber. Det føltes sådan. Ikke noget voldsomt alarmerende, men alligevel mærkeligt … eller det var i hvert fald træls, at det sådan sporadisk kom snigende. Hvornår som helst. Hvor som helst. Det kunne være mens jeg sad helt musestille i sofaen, var ude at handle en liter mælk eller blot ved at skrælle kartofler. Det slog simpelthen ned i min arme krop som lyn fra en klar himmel – bare et kort øjeblik. Men øjeblikket varede langt nok til at efterlade mig med meget varm pande og en dampende varm krop med små fugtperler. Selv fødderne blev hede! ”Puha skat. Jeg føler mig altså lidt feberramt!”. Hvad kunne min omsorgsfulde og lettere bekymret kæreste gøre andet end at konstatere at ja, jeg var varm.

 

Jeg har stået langt de fleste vintermorgener foran klædeskabet og sukket. For jeg har efter morgenbadet befundet mig i min egne lille interimistiske saunagus. Der stod jeg i total bar hud, bød den yderst kølige temperatur i soveværet velkommen mens jeg har ventet på, at dampen fra min varme krop skulle fordufte. Jeg har brugt ventetiden på at kikke længselsfuldt på mine dejlige varme og vamsede sweaters med rullekraver velvidende, at de ville være alt for varme at iklæde mig. Jeg kan sværge på, at der har næsten været antydningen af en lille fugtig dråbe i mit ene øjenkrog. Så trist. Jeg måtte i stedet finde skuffen med T-shirts og sommerlige stropbluser samt en tynd langærmet til at tage ud over. Jeg var nødt til at være på forkant med den forbandet varme. For skulle feberbomben ramme mig, og det havde den jo tendens til at gøre, så ville jeg hurtigt og anstændigt kunne tage yderlaget af! Så kunne jeg køle af, og når svedperlerne på ryggen var udvekslet med gåseknopper, så var det på med den langærmet igen. Af og på. Af og på. Og så en runde eller to mere for den levende påklædningsdukke!

 

Ingen steder var jeg helle! Jeg har oplevet at sidde til middagsselskaber, hvor jeg først har smidt trøjen, og lidt senere har jeg med storetæerne listet først den sok af og så den anden. Stille og roligt og uden at nogen skulle opdage noget. Bare fordi et feberanfald bankede. Puha, men det hjalp på den indre kakkelovn at slippe tæerne fri et kort øjeblik. Tricket var så at få listet de sorte ankelsokker diskret på igen. Gerne inden der blev sagt ”velbekomme”! Jeg har dog et par gange oplevet, at jeg har måtte glemme alt om Emma Gad og har forladt bordet med det meste af min garderobe liggende for mine fødder: bluse, strømper og de pæne sko! ”Tak for dejlig mad” lød det fra en rødmosset Mette.

 

Min kæreste spurgte på et tidspunkt – v.i.r.k.e.l.i.g idiotisk spørgsmål – om jeg mon troede, at det kunne have noget med overgangsalder at gøre? Oj, jeg blev muggen. Og så svedte jeg. Og tog det meste af tøjet af alt imens jeg forsikrede ham om, at det havde i hvert fald ikke en disse med overgangsalder at gøre. At grunden til at jeg svedte, når vi var f.eks. hjemme, var fordi … ja … det kunne jo skyldes mange ting. Blandt andet at han fyrede alt alt aaaalt for meget op i brændeovnen. Ha! Tag den! Han skulle også altid skulle sidde så tæt på mig. Kropsvarme og mig havde ALTID været en dårlig kombination. Virkelig. Jeg havde faktisk slet ikke kunne sove med pyjamas som lille. Som varm en person var jeg! Og vintre er jo heller ikke mere hvad vintre har været! Såååå … jeg vidste virkelig ikke hvorfor, at han skulle spørge SÅ dumt! Tsk! Stakkels mand – men jeg fornemmede også i den periode, at jeg fra tid til anden talte i lettere irritabelt febervildelse! Sagde min kæreste. Ret ubehageligt. Sagde min kæreste.

 

Men … han gav mig noget at tænke over! Kunne der være noget om snakken? Var jeg virkelig gået i overgangsalderen? Nja … vel? Eller? Jeg begyndte så småt at italesætte det over for veninderne. Mens vi sad sammen i hvert sit sofahjørne med bare tæer og sidste sommers hit inden for sommertoppe (og med en stuetemperatur på små 18 grader), fik vi talt om symptomerne. De led også. Mere eller mindre. Veninderne. Noget med indre varme, grå hår og udebleven menstruation. Jeg kom frem til, at der nok ikke var tale om en febervirus. Mærkeligt. Kunne man tage noget for det? Overgangsalderen? Eller måtte man bare vente på, at det gik over? Det mente veninderne. At vi måtte vente på bedre tider i den kategori. Godt så! Og hvad med det lettere hormonstyret temperament? Ville det også gå over? Ville jeg atter blive så blid som det fromme lam, jeg altid har været? Det forsikrede de mig om. Mette Mild ville man kalde mig for ... Min kæreste har det med i sin aftenbøn.

 

Jeg er ikke rask endnu! Så det er egentlig lidt fjollet, at jeg sidder og skriver i datid! Det er ønsketænkning. Men jeg er fuldstændig færdig med at spørge kæresten om min pande er varm! Og bebrejde ham det mindste, at han er et kærligt væsen, der vil os det godt med de allerhelvedes varme gløder i pejsen. At han gerne vil nusse. Jeg tager bare det mindre tøj på. Her er der for en gangs skyld noget, min kæreste sætter stor pris på. Væk med de store sweaters og frem med de bare lamseben. Kæresten er glad. Så op med humøret Mette. Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Som vi ældre siger …

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Helle Wried | Svar 09.01.2020 13.12

Du er ikke alene... ikke at jeg på nogen måde er ramt af "hedninger", men jeg har da hørt andre tale om det

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

09.01 | 13:12

Du er ikke alene... ikke at jeg på nogen måde er ramt af "hedninger", men jeg har da hørt andre tale om det

...
22.05 | 19:16

Seje seje Kåsen .... sikker på, du napper endnu en om et år eller to 👍😘

...
27.08 | 22:12

Velskrevet og hele tiden på "sporet"! Dejlig sober og yderst fængende fortælling, som passende kunne have overskrift såsom; "Tidligt fra - Sent hjem" ;-

...
24.06 | 14:32

Jeg er naturist på Lyngbo camping i Henne. Kan varmt anbefales, særdeles når man er i overgangs alderen som jeg😉

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE