Min blog

Ultraløber in spe

I foråret 2020 skulle jeg have haft min debut som ultraløber. Tre vidt forskellige løb havde jeg tilmeldt mig. To på hver 50 km og et på 66 km på Ærø. Jeg havde trænet op til det siden efteråret 2019. Kilometer efter kilometer havde jeg drønet rundt i Jyllinge og omegn. Alene og sammen med løbekammeraterne fra Jyllinge Løbeklub.

 

Jeg havde sørget for vidt og bredt at fortælle om mig og de tre ultraløb. Til venner, løbekammerater, på jobbet, naboer og familie. Det er muligt, at jeg også har råbt til en stakkel eller to, der blot ønskede at passere vores hus ude på vejen: ”Hej du der fremmede, der er ude at lufte din hund. Jeg skal løbe mit livs første ultra”. Det er faktisk ikke utænkeligt … Jeg skrev sågar en historie om det: ”Sig det højt”.  Jeg var bange for, at hvis min mission blev i min egen lille lukket klub (læs: min hjerne), så ville jeg for nemt kunne få kolde fødder, og ikke være nødt til at stå til regnskab. I min verden ville det være så pinligt at skulle bekendtgøre over for alle dem, jeg havde sladret til, at jeg alligevel ikke havde magtet at prøve kræfter med min drøm. At jeg opgav på forhånd. Hvor vattet har man lov til at være? Nej, vel? Så jeg bredte budskabet med rund hånd.

 

Jeg kunne dog godt mærke der i starten af marts måned, at jeg begyndte at blive temmelig nervøs. Og fortrød at nogen som helst vidste noget. Hvorfor kunne jeg dog ikke bare have holdt min mund? Jeg var bekymret over, hvordan det mon ville gå mig til det første løb, der skulle finde sted i slutningen af måneden. I Tisvildeleje. Havde jeg forberedt mig nok? Var min krop stærk nok? Og endnu vigtigere: var jeg mental robust til at få mig hele vejen igennem det ukendte terræn? Det hjalp heller ikke på det, at der var folk her og der, der satte spørgsmålstegn ved min kommende bedrift: ”Er du sikker på, at det er sundt for kroppen? Er du ikke bange for at smadre dine knæ? Og hvad med akillessenen? Hvorfor i alverden gør du det?”. Ja, hvorfor egentlig? Og så endda frivilligt? Jeg havde sågar betalt penge for det! Hmm …

 

Men så kom Corona! Og med den aflysninger og rykning af alt. Også mine kommende løbestævner. Jeg fik hermed på en sølvbakke serveret muligheden for at bakke ud af det skøre projekt. ”Jamen, det var ikke min skyld. Det var Coronas!”, kunne jeg jo bare messe. Men fandeme nej. Ikke tale om. Jeg overvejede det ikke engang. Nu havde jeg knoklet rundt i månedsvis, og det skulle bare ikke tabes på gulvet nu. Jeg skyndte mig at genoptage råberiet: ”Jeg skal løbe ultraløb til efteråret”.

 

Så jeg har løbet lige siden. 80-90 km om ugen er det blevet til, og nu sidder jeg så atter her med flaksende sommerfugle i maven. De er voldsomme. For på lørdag, om to dage, den 22. august har jeg min debut på Southcoastultra på Møns Klint. 50 km skal jeg løbe. Ned, hen og op og så lidt ned igen og afslutningsvis skal jeg op af 500 trin til målstregen ved Geocentret. Det bliver da vildt spændende, og alligevel sidder jeg her i skrivende stund med klamme og svedige hænder – alt mens jeg undrer mig over, hvorfor at jeg dog ikke tog imod den bagdør dér tilbage i foråret. Hvor jeg havde chancen for at sige: ”Nå, det var godt nok ærgerligt. Det blev aflyst”. Ej, det havde været for nemt, ikke sandt? Følelserne er godt nok temmelig mikset i skrivende stund, men NU strammer jeg ballerne, snører skoene, og så løber jeg. Altså på lørdag. Men måske jeg også går lidt … meget … og muligvis kravler … en del … men jeg gør det!

 

Vi ses på den anden side af målstregen.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

26.08 | 10:30

Meget flot skrevet Mette-stort tillykke med🥇er virkelig imponeret over at du har gennemført, helt sikkert en fantastisk oplevelse med hårdt træning inden da.👍

...
09.01 | 13:12

Du er ikke alene... ikke at jeg på nogen måde er ramt af "hedninger", men jeg har da hørt andre tale om det

...
22.05 | 19:16

Seje seje Kåsen .... sikker på, du napper endnu en om et år eller to 👍😘

...
27.08 | 22:12

Velskrevet og hele tiden på "sporet"! Dejlig sober og yderst fængende fortælling, som passende kunne have overskrift såsom; "Tidligt fra - Sent hjem" ;-

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE