Min blog

82 km ultraløb i regnvejr

- Mette, mener du det seriøst, at du kun skal have lidt vand og en banan til kl. 23 depotet? Det er jo ikke meget til de sidste godt 30 km.

 

- Jamen … jeg har aldrig prøvet at løbe 80 km før? Hvad spiser I to da?

 

- Kanelgifler, Snøfler, jordbærgrød, saltstænger, måske pandekager. Nogen gange en bolle med smør eller Nutella – og så alt det vi plejer: vingummi, marcipanbrød, sodavand osv. Ved mange ultraløb har de f.eks. vandmelon, appelsin, banan, chips, crackers og nødder, Rynkebysaft, Coca Cola, slik, chokolade, Sun Lolly is, trekantsandwich og kage at vælge imellem.

 

- Okay, så kan jeg godt fornemme, at en banan lyder af latterlig lidt …

 

Ovenstående samtale foregik mellem Kristine, Steen og jeg for en uges tid siden. De to havde planlagt et 80 km træningsløb, der skulle begynde fredag den 2. juli kl. 16 i Slagelse. Planen var følgende: løbe 25 km mod Kongskilde, derefter 25 km videre til Næstved og så 30 km retur til McDonalds i Slagelse, hvor målpræmien efter ca. 10 timers løb ville være en jordbærmilkshake. Derfra ville der så været et par km gågang retur til vores biler … Planen var en pace på 6.30-7 minutter pr. km plus to depot, hvilket ville give en tid på 7.15 pr. km.

 

Åhe jøsses, hvad havde jeg nu fået rodet mig ud i? Endnu et fedt eventyr, håbede jeg.

 

Fredag eftermiddag i Slagelse

 

Belæsset med 2 kg tung løberygsæk bestående af proviant, pandelampe og en pakke kleenex ankom jeg i silende regn hos Steen i Slagelse. Nu skulle jeg teste min udholdenhed. Sommerfuglene i maven blafrede. De var fedtet godt ind i den dobbelt Daim, jeg impulsivt havde købt på en tank. Bevares, jeg var med på, at der findes masser af mennesker, der har løbet meget længere end 80 km, men alt er jo relativt. 80 km for mig er langt. Meget langt. Og lidt skørt.

 

Vi vinkede farvel til Steens kone Laila, der ville være vores først depotmand i Kongskilde. Det regnede forsat, men det var okay. Vi lagde ud med at løbe på Fodsporet. En fantastisk smuk 48 km lang naturcykelsti. Vi havde dog ikke løbet mere end en tre km, da jeg kunne mærke, at jeg blev dårlig. Jeg skal spare på detaljerne, men hvis jeg siger ondt i maven og kvalme, så … ”Jeg finder lige en busk og kommer efter jer” måtte jeg pinagtigt bekendtgøre. Fint. Alt var atter godt – indtil et par km længere henne. ”Jeg finder lige en busk og kommer efter jer”. Hele fem gange skulle jeg ende op med at hoppe i busken inden for de første 20 km! Nuuuj, jeg havde det dårligt. Jeg tænkte, at det måtte være den Daim, der lavede ballade? Der var pludselig meget langt op til 80 km, syntes jeg nok. Jeg var mat i de våde løbesko. Og det regnede uanfægtet videre.

 

Vi ankom til første depot efter 25 km. Jeg prøvede lidt af de andres Coca-Cola. Det hjalp, og det blev for mit vedkommende slut med at spejde efter buske. Så fantastisk og jeg kunne mærke, at jeg atter var fit for fight. Nu skulle de 80 km bare i hus. Da de to andre havde onduleret Gifler, Snøfler, marcipanbrød og en masse sodavand, var det tid til at fortsætte. Vi løb i skove, i trampespor og på landeveje alt mens det bare stod ned i stænger. Vi var gennemblødte, og vores sko lavede svuppelyde. ”Pludselig” var vi fremme ved 40 km, hvor ny depotmand, Preben, stod klar med lidt at drikke. Ja tak. Et glas Coca-Cola fik jeg tilsmudsket mig. Regnen holdt op. Halleluja. Det bliver en god dag, det her!

 

De næste 10 km kørte Preben foran os som en anden fantastisk følgebil. Fortsat i tørvejr. Vi så en masse harer, og lige foran ham og jeg krydsede et råvildt med sine to kid. Så fantastisk. Min lænd var begyndt at værke, da jeg har en tendens til at falde sammen, når der ikke er gas i skoene. Det var allerede omkring de 30 km. Jeg gjorde det, at jeg løb foran de andre, og så powerwalkede jeg til, at de indhentede mig. Så løb jeg igen, og sådan forsatte det de 50 km ud af 82! Det var bedre for lænden, kunne jeg mærke, at jeg løb lidt hurtigere, og det var okay at gå stærkt. Hvad der virkede, måtte gøres.

 

Vi nåede endelig depot nummer to efter 50 km. Preben diskede op med alt det, vi havde bestilt. Idet vi landede ved hans bil, begyndte det atter at regne. Voldsomt – og det fortsatte såmænd resten af turen. Men nu var der kun 30 km hjem. På med pandelamperne og så atter ud på Fodsporet. Det var mørkt nu. Det var en kold fornøjelse. Vi havde skiftevis mod- og sidevind, og regnen stod os direkte i ansigterne. Jeg havde jo mit projekt ”løb/powerwalk” kørende, men hold nu op hvor jeg frøs. Vi havde været pivvåde fra start af, og vinden var grum. Kristine og Steen var begyndt at hænge lidt i bremsen, da de begge var trætte, så jeg kom til at gå i længere tid end godt var. Jeg blev så kold.

 

Til gengæld nåede jeg at se en masse dyr efter at mørket totalt havde indhyllet os på Fodsporet, og pandelamperne var kommer i brug. Flagermus, to tudser, et par pindsvin, en markmus, en skovmår, og et hav af råvildt. Et par stykker sprang frem over vejen foran mig, og så var der virkelig mange sæt øjne ude i markerne. Èn af dem var max 3 m fra mig. Den lå helt stille med sine store ører på overarbejde og kikkede på mig. Fascinerende.

 

De sidste 20 km var til gengæld ikke spor af fascinerende. Det skulle bare overstås. Puha. Det var nogle meget lange km. Længere end normalt er jeg sikker på. Preben løb os i møde. Imponerende at han gad begive sig ud i natteregnen, men det gjorde han. Vi mødes 10 km før mål. Agendaen blev, at han løb resten af vejen sammen med Kristine, og så løb Steen og jeg i forvejen. Vi nåede lige akkurat McDonalds 15 minutter før lukketid. De andre kunder gjorde store øjne, da to meget våde mus klokken nat trådte ind med beskidte sko, løbevest og pandelamper for at bestille milkshakes, burgere og en kaffe til mig. Det passede med, at bestillingen var klar, da de to andre ankom. Perfekt. Man skulle spise udenfor, så min cheeseburger blev indtaget kl. 03 i silende regn. Preben hentede imens sin bil og kørte os retur til vores biler. Ikke mere regn til os – men vi havde vist også opbrugt kvoten, idet vi havde haft regn i 65 km ud af 80! Preben var fantastisk.

 

Jeg overvejede i nat aldrig at stoppe, at give op eller fortryde, men jeg nåede ærlig talt flere gange at tænke ”Hvorfor Mette? Hvorfor?” Svaret kom aldrig til mig. Jeg ved det stadigvæk ikke. Måske fordi jeg kun har sovet tre timer? Men jeg er stolt over, at jeg gjorde det, og taknemmelig over at min krop ville lege med. Dagen derpå ser man jo på alt med andre øjne. For det var faktisk en kanon tur, og ja, jeg mente det tilsyneladende seriøst, da jeg sagde, at jeg kun skulle have lidt vand og en banan kl. 23. Det, og så undervejs to Snøfler, en müslibar og en cheeseburger.

 

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Helene Rohrberg | Svar 05.07.2021 14:51

Super dejlig læsning og rigtig stærkt løbet. Stort tillykke med bedriften
Stor inspiration.

Helle Wriedt | Svar 05.07.2021 07:07

Jeg er SÅ imponeret over, at du gør det. Et kæmpe tillykke med bedriften. Du er mega sej og meget inspirerende. Knus fra mig. <3

Preben Falk | Svar 03.07.2021 13:48

Det er en mega flot præstation! Du er for sej💪🏻 Respekt herfra🙏🏻😉

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

21.09 | 07:35

Fed beskrivelse. Får helt lyst, til at tage turen

...
05.07 | 14:51

Super dejlig læsning og rigtig stærkt løbet. Stort tillykke med bedriften
Stor inspiration.

...
05.07 | 07:07

Jeg er SÅ imponeret over, at du gør det. Et kæmpe tillykke med bedriften. Du er mega sej og meget inspirerende. Knus fra mig. <3

...
03.07 | 13:48

Det er en mega flot præstation! Du er for sej💪🏻 Respekt herfra🙏🏻😉

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE