Min blog

Fedterøv

Kan man være for fedterøvsagtig på egne vegne? Have pungen for langt nede i lommen? I jagten på at spare en hund eller tre?

 

Forrige weekend skulle jeg til et løb i Silkeborg. Jeg var i 11. time nødsaget til at tage af sted alene. Jeg var først lidt i tvivl, om jeg så overhovedet ville tage af sted. Både fordi det ville være lidt kedeligt ikke at have nogen at dele oplevelsen med, men også fordi jeg pludselig ville være ene om at betale for transporten. Det koster jo voldsomt dyrt i disse tider.

 

Jeg besluttede mig for, at jeg kunne sagtens tage på eventyr alene, og hvis jeg fulgte eksperterne fra Luksusfældens råd om at spare på køb af Starbucks Cafe Latte de næste 33 gange, så skulle det nok gå. Udfordringen for mig ville så blot være, at jeg aldrig køber Cafe Latte. Jeg køber Cappuccino! Ej, det er så løgn. Min vej går yderst sjældent forbi en café. Men jeg besluttede mig i hvert fald for, at selvfølgelig skulle jeg afsted.

 

Jeg ville gerne finde et overnatningssted tæt på start/mållinjen for løbet (Julsø Ultra). Jeg skulle allerede indfinde mig morgenen efter ved nummerudleveringen fra kl. 06.15, og klokken 07 ville starten gå. Så ikke noget med at bo for langt væk, så jeg skulle stresse over transport, og hvor jeg ville kunne parkere.

 

Men, hvor meget ville jeg ofre for en enkelt nat? Ikke meget, ærlig talt. Jeg ville ankomme til Silkeborg ved 18-19 tiden, sove senest kl. 22 og jeg skulle allerede tjekke ud igen kl. 06. Ikke nogen mulighed for at kunne nyde et hotels store og lækre morgenbuffet med lune croissanter, friskpresset juice eller spise kolde hårdkogte æg med en ske. Det skulle være et sted med egen elkedel og et lille køleskab til min medbragte mad.

 

Jeg fandt frem til Gudenåens Camping Silkeborg. Den lå maks 400 meter hvorfra starten på lørdagens strabadser ville finde sted. Genialt. Jeg besluttede mig for at booke deres mini-hytte. Der var både veranda, elkedel og køleskab, men ikke nogen rindende vand og toilet. Det var til gengæld billigt. Super. Flueben ved det. Derefter fik jeg booket en færgebillet fra Sj. Odden til Århus i kategorien ”lille bitte bil” til min lille bitte Citroën C1. Så kunne Silkeborg bare komme an. Jeg var klar. Afsted med mig.

 

Jeg ankom en solbeskinnet fredag aften til campingpladsen og fik udleveret min nøgle til hytten. Aftalen med det søde værtspar blev, at jeg kunne godt selv overskue at gøre rent efter mig. Alternativet var, at de ville gøre det for 500 kr.! Ohe no no. Jeg gør det selv tak. Jeg måtte gerne parkere min bil ved hytten, og lade nøglen blive i hyttedøren ved udtjekning. Fornemt. Det tegnede godt, det Projekt Overnatning.

 

Jeg skal da hilse at sige, at det var et sjovt syn at se min lille bitte bil holde parkeret ved den lillebitte mini-hytte, som viste sig at være på størrelse med et legehus. 10m2. Det var som beskrevet en veranda, hvor det stod et lille cafebord, hvor der dog ville være en kende trængt om. Men det var tag over hovedet, og jeg fik med et smil om læberne låst mig ind i mit midlertidige hobit-domicil.

 

Efter at have båret min mad, dyne og løbegrej indenfor, gik jeg mig en tur i det dejlige vejr. Der var så smukt, og jeg klappede lidt selvfedt mig selv på skulderen over, at jeg var taget afsted. Tilbage i hytten skulle der nu lægges en plan for aftensmaden. For hvordan skulle jeg få varmet min hjemmelavet kyllingeret? Det viste sig, at det kunne jeg ovre i en fjerntliggende bygning, hvor jeg også senere kunne vaske op. Og hente vand til min morgenkaffe og drikkedunkene til løbeturen. Og jeg skulle jo også sørge for, at der var vand nok til at gøre rent efter mig næste morgen. Puha. Svær planlægningen en fredag aften oven på ugens stress og jag og ikke mindst køreturen, men som så meget andet blev også dette løst. Ikke mindst ud fra konceptet, at hvad man ikke har i hovedet, må man have i benene …

 

Mad spist, service vasket af, sengen redt, vand på elkedlen klar til at koge til morgenkaffe og afvask af køkkenbord og 1m2 gulv – og nu tid til at slappe lidt af på briksen. Det var ved at blive mørkt udenfor, men jeg havde da heldigvis et par små væglamper, jeg kunne gøre brug af. Den ene virkede fint. Aaaarh, nu skulle jeg tisse! Måske jeg kunne trække den lidt? Hvis jeg lagde mig lidt på siden? Nej? Tilbage til bygningen, hvor også toiletterne var. Det var blevet temmelig køligt nu. Charmen ved mit valg af overnatning var så småt ved at fordampe, men jeg prøvede at holde humøret oppe: ”Du plejer da at være vild med teltferie Mette”. Yah right!

 

Efter endnu en tur i bygningen for at børste tænder, blev det tid til at lægge sig til at sove. Jeg havde opdaget, at der var en lille el-radiator, som jeg tændte for. Jeg valgte dog at beholde T-shirt, joggingbukser og strømper på. Det var trods alt kun sidst i april måned. Klokken 04 vågnede jeg ved, at jeg frøs. Jeg prøvede sammen med min dyne at rulle os til en rullepølse. Oj, det var koldt. En sølle plusgrad udenfor. Og nu skulle jeg også tisse. Igen. På med jakke, hen ad grusvejen i den rå morgendis og over i den forbandende bygning. Tisse. Tilbage i det kolde dukkehus, hvor jeg slukøret måtte konstatere, at radiatoren stod på maksimal. Der var ikke mere varme at presse ud af den. Øv. Jeg havde ikke mere tøj, jeg kunne tage på. Tiden frem til kl. 05, hvor vækkeuret gav besked om, at nu var det nu, var en kold tid.

 

Endelig. Det var tid. Op. Det hjalp med en varm kop kaffe, men det var ikke sjovt at skulle skifte til koldt løbetøj, spise min morgenmad, pakke bil og vaske gulv. Det foregik med blå næse og stive tæer. Oj hvor jeg frøs. Det var dog herligt, at der kun var 400 meter at gå over til start, men det fik jeg ikke ligefrem varmen af. Det hjalp dog gevaldigt på temperaturen, da startskuddet gik! Efter endt løb havde jeg af det søde værtspar fået lov til at tage mig et brusebad inden afgang mod Jyllinge. I bygningen hvorfra livet på campingpladsen tilsyneladende foregik. Heldigt at jeg havde en gammeldags femkronemønt at smide i automaten ved bruseren, for ellers havde jeg ikke fået for fire minutters varme vandstråler. Ingen klager på det. Altså de varme vandstråler.

 

Næste gang så vælger jeg altså et hotel. Med indlagt varme, vand og ikke mindst træk og slip. Jeg vil stikke hånden dybt i lommen efter den pung og gladeligt betale det mere – og blæse på at jeg går glip af luksus morgenmaden. En er vel blevet voksen og har ret til lidt komfortabelt overnatning? Lige præcis Mette. Sådan MÅ det være. Sådan SKAL det være. Nemlig! Altså … måske …

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

28.04 | 09:06

Du er for sej

...
21.09 | 07:35

Fed beskrivelse. Får helt lyst, til at tage turen

...
05.07 | 14:51

Super dejlig læsning og rigtig stærkt løbet. Stort tillykke med bedriften
Stor inspiration.

...
05.07 | 07:07

Jeg er SÅ imponeret over, at du gør det. Et kæmpe tillykke med bedriften. Du er mega sej og meget inspirerende. Knus fra mig. <3

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE