Tre friske kvinder – alle iført løbetøj – var på vej til løbeklubben Sparta på Østerbro. Altså i bil. Snakken gik lystigt,
og vi kom ind på emnet kaffe.
Den ene kvinde, lad os kalde hende for Helle, har været ”afholdsmand” fra de ristede
brune bønner et stykke tid. Det skulle være så usundt? Det forstod jeg jo ikke en dyt af, så jeg fortalte ufortrødent og meget lækkersultent om min daglige Café Latte.
Inden at Helle, afholdskvinden, gik helt bagover af forfærdelse, forklarede jeg hurtigt, at jeg naturligvis lavede den på halv letmælk og halv kaffe. Helle kastede et blik på
mig og sagde tørt: ”Har du overvejet at bruge minimælk?”
Hmm ... Jeg måtte vist give den en eksta skalle til dagens løb ...