”Uha, jeg trænger til noget frisk i min mund. Et stykke tyggegymmi eller noget andet godt”. Jeg stod i mit løbeoutfit ved Smuk Kvindeløb i Roskilde sammen med mit ældste æg
og løbesissen Gitte. Vi havde alle fået udleveret et startnummer samt en goodiebag med ting a la Tena, Kims rugkiks og andre livsnødvendige ting fra de søde løbsstævnedamer. Jeg stod og rodede i posen efter noget mundlækkert.
Endelig fandt jeg en sort indpakning af noget, der mindede om noget tablet. Måske druesukker?
Jeg flåede papiret op alt mens jeg havde travlt med at skue alle de andre
1200-1400 ”konkurrenter” til dagens 5 og 10 km løb. Uden megen opmærksomhed smed jeg tabletten ind i munden, og så kan det ellers nok være, at jeg fik fokuseret på mit snaskeriprojekt! ”FØØØØØØØØØØØØØJ!
HVAAAAD? HVAD HEEEELVETE HAR JEG FÅET I MUNDEN?” Føj og bvdr – og ud røg den hvide tablet hurtigere end Lucky Luke ville kunne trække sin gun. Jeg spruttede og spyttede og smagen på min tunge var ualmindelig
forfærdelig. Nøøøj, det var grumt. Sikke ægget og løbesissen morede sig! Hmm …
Det viste sig, at det var en vasketablet! Mod svedlugtende
træningstøj! Ja ja da, men så fik jeg da løbet de 10 km med ualmindelig god og frisk ånde, meeeen … Jeg skal vist gå til Louie Nielsen!