Et lille smil på din vej

Flashback. Min veninde beklagede sig i dag over et par håndværkere på et stativ uden for hendes kontorvindue. Det fik mig til at tænke tilbage på en sjov lille oplevelse for mange år siden. Jeg boede i en lille lejlighed i Roskilde. Her er hvad jeg har skrevet i min dagbog 10. november 2008:

 

Så så man lige mig …

 

Så så man lige mig stå op i dag. Jeg havde en fridag og sov derfor længe. Da jeg ikke længere magtede at gasse den under dynen, stod jeg op og smed nattrøje og trusser i vasketøjskurven. Et bad skulle gøre godt.

 

På min vej til badeværelset skulle jeg gå gennem stuen. Jeg var iklædt nøgen hud og et ualmindeligt vildt morgenhår. Jeg var godt halvvejs gennem min stue, da jeg pludselig opdagede, at der var to håndværkere! Ja, altså ikke i min stue, men lige uden for mit vindue. Dér i højre hjørne af det ene stuevindue i 2. sals højde, på en lift, var der to unge mænd, der gjorde store øjne. Det var ikke lige noget, jeg havde forventet eller var blevet advaret om.

 

Aaaaaaj … Panik! I stedet for at vende om og løbe tilbage til soveværelset, hoppede jeg febrilsk videre gennem stuen og ud i entreen med hænderne flagrende foran mig i et desperat forsøg på at dække et par hoppende bryster og en madras af egen avl. Hvorfor nu det? Det var da ikke smart gjort. At løbe væk fra mit tøj? Nu stod jeg der i entreen og kunne bare stå. Stadigvæk temmelig nøgen og ingen mulighed for at dække vinduerne til. Alt mens jeg gjorde mig tanker om hvad en klog nu ville gøre, kunne jeg ikke lade være med at grine. Stakkels stakkels mænd!

 

Der var jo ikke andet at gøre end at tage mig et langt bad og så håbe på, at de to håndværkere ville være forsvundet lige så lydløst, som de var kommet. Mit badehåndklæde var et lille sølle stykke frotté, der ikke ville dække ret meget, så efter endt bad måtte jeg iklæde mig min frakke fra knagerækken. Jeg listede mig gennem stuen. Mændene var heldigvis væk. Puha. Jeg gik lettet ind i soveværelset – for så at konstatere at de nu var i gang med mit soveværelsesvindue! Tsk … så så man mig gøre brug af lamellerne.

Jeg fandt Tigerbutiksbrillen op af tasken. Føj, det ene brilleglas var fedtet, men jeg fik hurtigt lige læst det, jeg skulle.

 

Senere hev jeg fat i dem igen. Denne gang kunne jeg ikke ignore det sløret felt. Jeg fandt pudseklud frem. Stor var overraskelsen, da jeg opdagede, at grunden til det ringe syn ikke var en gigantisk fedtplet, men at brilleglasset ganske enkelt manglede ... Jooo, jeg har fået meget gamle øjne ...

Har jeg fortalt om den dag, hvor jeg købte babymad til min søn? På 19 år! Nå, men det gjorde jeg! Fejl! Trods alt. Det indkasserede jeg så ikke point for 😩🔫 Han sagde, at det ikke gav ret meget street credit at sidde der i HF klassen og mase brun babymos ud af en tube! 😨 Hmm ...

Hallo du alle kjæreste

 

Jeg har i dag været til øjenlæge for kontrol.

 

En sygeplejerske kalder mit navn – hele to gange! Jeg er nemlig helt begravet i en artikel i Alt for Damerne om Kaya Brühls barske opvækst uden engageret mor. Jeg rejser mig naturligvis fluks og går hen mod den blå/hvide person, der har sagt mit navn. Jeg spørger, hvor jeg skal hen. Hun peger, og jeg går mod højre. Hun stopper mig og siger ”Nej! Dér” og peger igen mod et sted, jeg tror, jeg ser. Jeg ændre retning og når at smide taske og jakke på en stol i et mørklagt lokale inden, at hun igen kalder på mig. Hun har vist på det tidspunkt luret, at jeg nærmest skal tages under armen. Guides. For hun følger mig – helt tæt – hen til en skærm, som jeg skal stå bag ude i gangen. Jeg har bare ikke kunne se en skid af hvor hun pegede hen. Bare fordi mine nye langdistance-briller var klasket op i panden for, at jeg kunne læse artiklen i Alt for Damerne om Kaya Brühls barske opvækst uden engageret mor!

 

Nu har jeg ringet til Profiloptik og rykket for mine flerstyrkebriller, som faktisk har ligget i butikken et stykke tid. Dem henter jeg så i dag og satser på, at de vil gøre mig i stand til at læse artikler i Alt for Damerne om bl.a. Kaya Brühls barske opvækst uden engageret mor OG se pegende sygeplejersker …

 

Knus fra din stæreblinde veninde

”Uha, jeg trænger til noget frisk i min mund. Et stykke tyggegymmi eller noget andet godt”. Jeg stod i mit løbeoutfit ved Smuk Kvindeløb i Roskilde sammen med mit ældste æg og løbesissen Gitte. Vi havde alle fået udleveret et startnummer samt en goodiebag med ting a la Tena, Kims rugkiks og andre livsnødvendige ting fra de søde løbsstævnedamer. Jeg stod og rodede i posen efter noget mundlækkert. Endelig fandt jeg en sort indpakning af noget, der mindede om noget tablet. Måske druesukker?

 

Jeg flåede papiret op alt mens jeg havde travlt med at skue alle de andre 1200-1400 ”konkurrenter” til dagens 5 og 10 km løb. Uden megen opmærksomhed smed jeg tabletten ind i munden, og så kan det ellers nok være, at jeg fik fokuseret på mit snaskeriprojekt! ”FØØØØØØØØØØØØØJ! HVAAAAD? HVAD HEEEELVETE HAR JEG FÅET I MUNDEN?” Føj og bvdr – og ud røg den hvide tablet hurtigere end Lucky Luke ville kunne trække sin gun. Jeg spruttede og spyttede og smagen på min tunge var ualmindelig forfærdelig. Nøøøj, det var grumt. Sikke ægget og løbesissen morede sig! Hmm …

 

Det viste sig, at det var en vasketablet! Mod svedlugtende træningstøj! Ja ja da, men så fik jeg da løbet de 10 km med ualmindelig god og frisk ånde, meeeen … Jeg skal vist gå til Louie Nielsen!

Nyeste kommentarer

17.03 | 11:04

Hvor er det dejligt og livsbekræftende at læse og hvor kan man kende sig selv i det (har selv mistet min mor) - tak fordi du deler❤️😘

...
26.08 | 10:30

Meget flot skrevet Mette-stort tillykke med🥇er virkelig imponeret over at du har gennemført, helt sikkert en fantastisk oplevelse med hårdt træning inden da.👍

...
09.01 | 13:12

Du er ikke alene... ikke at jeg på nogen måde er ramt af "hedninger", men jeg har da hørt andre tale om det

...
22.05 | 19:16

Seje seje Kåsen .... sikker på, du napper endnu en om et år eller to 👍😘

...
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE