Hawaii til Fransk Polynesien

Guuuuud, er det allerede snart jul?

Uha … hvad er det, der kilder så skønt i kroppen? Denne dejlige prikken, der vibrerer rundt på må og få og fra rødderne under de gråne lokker og hele vejen ned til højre storetå? Og retur? Den giver varme æblekinder og et bred smil om læberne. Det må være forventningens glæde, der dybt indefra fra tid til anden kommer ud og hilser på, minder mig om mit kommende eventyr. Som om jeg kunne glemme det! Den er ikke så voldsom, at jeg ikke formår at leve mit liv her og nu samt nyde hvad det byder på, men nok til at jeg har ekstra solskin mellem ørerne.

 

Jeg kan være i min krop, men der er tankespind. Bevares, der er i skrivende stund immervæk syv en halv uge til afgang – ikke at jeg tæller … host! Og alligevel er der så mange ting, der skal være styr på forinden. Små ting, større beslutninger, fælles planer. Alt sammen ting på to-do-listen som er sjove at lege med.

 

Disse dage er kæresten og jeg bl.a. ved at finde ud af fly. Han skal, når min tid som gast er til ende gjort sidst i marts, t/r til Fransk Polynesien og mig med hjem. Vi kommer nok ikke til at sidde i samme fly hjem, så jeg tager formentlig via New Zealand og tilbringer et par dage eller tre hos min kiwi-ven, der bor i Auckland.

 

Og alle de spørgsmål vi skal finde svar på: Hvilke atoller vil vi besøge, hvilke pensionater vil vi bo hos, hvilken dag vil vi sejle de 17 km til Tahitis naboø Moorea, ønsker vi at vandre meget, se på vandfald, få hakket sig Tika tatovering af en ægte indfødt eller skal livet primært trækkes gennem en regulator under vandet – mens vi tæller hajer? Jamen altså, så mange skønne ting at forholde sig til.

 

Oj, nu banker den skønne prikken på igen. Vær velkommen.

 

Jeg har lånt min lejlighed ud til min eksmand, børnenes far – så det skal jeg også have styr på. Mit CV skal opdateres, for nyt arbejdsliv til mig når jeg atter er retur i Andedammen. Hvad gør jeg med min bil? Hvor mange dollars skal jeg have med til den første tid i Hawaii? Og CEP-franc? Adapter? Saltvandsshampoo? Kan man barbere ben på et sejlskib? Eller flosser jeg mine lægge? Hvordan får jeg motioneret? Og får jeg mon plads til venindens BCD-vest eller må jeg leje hos dykkercentrene? Tænke tænke … Jamen altså, jeg sagde det jo! Tankespind!

 

Og så er det, at min erfaring siger mig, at tiden flyver hurtig. Eller – det er jo løgn! En tid tager nu engang den tid, den tager, men alligevel kommer det bag på én. Ligesom julen. "Guuuud, er det allerede nu?" Ja, det er det! Fedt. Skønt. Herligt bravissimo. Hvor har jeg dog glædet mig, og sikke da en overraskelse ... det med tiden!

 

Apro pro tid, Jeg vil haste videre med mit smileri. Jeg ønsker dig en fantastisk god dag derude.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

24.06 | 14:32

Jeg er naturist på Lyngbo camping i Henne. Kan varmt anbefales, særdeles når man er i overgangs alderen som jeg😉

...
14.02 | 02:37

Den med uvejret 6/2 må jeg nok tage ansvaret for, dog var det høj sol her. Glæder mig til at læse mere om din fantastiske færd.

...
24.01 | 13:01

Man kan som almindelig arbejdsslave blive helt misundelig (Bortset fra man skal op i en mast). Her er alt vel😊. Nic har boret og hamret et stativ op😝🤗

...
12.01 | 11:10

Du har jo allerede været i skarp træning hos Charlie omkring at gøre helt almindelige hverdagsting på en meget bestemt måde. Det bør du hurtigt vænne dig til.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE