Hawaii til Fransk Polynesien

Velkommen om bord

Jeg fik slet ikke fortalt om den velkomst, jeg fik. Eller, som jeg valgte at sige, var til mig … Det var den aller første dag, at jeg var ankommet her til Waikiki. Jeg gik ned til stranden med mit strandtæppe og fandt mig et godt sted. Idet jeg havde formet koralsandet godt efter min blege vinterkrop, gik en yngre gut ved nabotæppet i gang med at spille. På sin ukulele. Min yndlingssang! Den med ”IZ” Israel Kamakawiwo’ole og ”Somewhere over the rainbow” Min absolutte favoritudgave sunget af en nu afdød polynesier her fra Honolulu. Så dér lå jeg og solede mig under den hawaiianske sol alt mens der blev spillet og sunget MIN sang. Jamen altså … Velkommen til Mette.

 

Og nu er jeg så blevet budt velkommen af Lene. Admiralen på skibet Gwendoline. Jamen, det kalder hun sig altså selv for. Hendes mand Kim er kaptajn! Ham har jeg endnu til gode at hilse på, idet han først ankommer fra Danmark på lørdag. Der kom en kikkertoperation af knæet i vejen. Men jeg har som sagt hilst hej til Lene, og på Mikkel fra Randers (20 år) og Amalie fra Århus. Hun er 22, og vi deler kahyt. De er alle tre super fantastiske søde og helt utrolig nemme at tale med. Det tegner mægtig godt. Sidst gast er Sarah. Hun er sidst i 20´erne og ankommer i morgen, mandag. Så fra på lørdag af er vi alle seks meget gerne at finde om bord, og så burde vi kaste anker meget snart (hedder det ikke sådan? At kaste anker?)

 

Jamen altså, der er dæleme så meget at lære. Her kommer man som en rimelig voksen kvinde, og så skal man til at lære en masse, man ikke har skulle tage hensyn til før – eller vidst betydningen og ej heller eksistensen af. Og sådan er det naturligvis, og det er jo det, der for mig er en del af charmen. Det at lære at navigere på et skib.

 

Men – her er ”lidt” af det, som jeg basker lidt med at huske og ikke må glemme: altid vaske sine skosåler før end påmønstring på skib pga. eventuelle kakerlak æg! Vaske sine hænder før jeg nærmer mig noget som helst føde ombord på skibet. Jeg har nu lært hvordan … Sætte krog på alle døre, så de ikke står og flapper. Ikke medbringe karton og pap ombord (igen pga. de dersens modbydelige kakerlak æg). Brug af max 8 stykker toiletpapir, så ikke kaptajnen skal til at ”rydde op” efter én. Ikke tænde lys (vi er ikke tilsluttet strøm her i havnen). Så er der klemmer til brug for Lenes vasketøj, og så er der de klemmer, vi kan gøre brug af til vores håndklæder og lignende.  Og huske kun én skive pålæg til hver bolle, og at pålægschokoladen er Lenes! Den kærkommen skat har hun selv bragt med sig efter endt juleferie i Danmark. Og osteskæren skal lægges ved teskeerne. Alt har naturligvis sin rette plads i kabyssen. Jeg skal også finde ud af at kunne tænde og slukke for generatoren og ikke mindst notere forbrug af det! Og binde knuder på reb og kaste med det – altså rebet, ikke knuden (ikke megen hjælp af hente fra min tid som landmandsdatter dér). Puha … min mentale notesbog gløder, og vi har ikke engang forladt havnen endnu! Nå, men tiden plejer jo at være ens bedste ven, så mon ikke at det kommer til at gå? Det håber jeg inderligt.

 

Nu er det tid til aftensmad. Amalie har tjansen i dag. I morgen er det min tur. Noget med pandekager til brug for fællesbuffen her i Hawaii Yacht Club. Der er hver mandag fællesspisning. Livet her og ombord på Gwendoline er god. Og det skal den fortsætte med at være. Så jeg gør mit allerbedste, og jeg sluger et par småkameler i ny og næ, når jeg f.eks. bliver undervist i håndvask! Jeg vælger at tænke, at man kan jo da altid lære. Og det har jeg i sinde at gøre på dette eventyr. Jeg bliver sgu´ så lærd!

 

Skib o høj fra en glad mig.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Henrik The X | Svar 24.01.2018 13.01

Man kan som almindelig arbejdsslave blive helt misundelig (Bortset fra man skal op i en mast). Her er alt vel😊. Nic har boret og hamret et stativ op😝🤗

Tina Borre | Svar 12.01.2018 11.10

Du har jo allerede været i skarp træning hos Charlie omkring at gøre helt almindelige hverdagsting på en meget bestemt måde. Det bør du hurtigt vænne dig til.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.02 | 02:37

Den med uvejret 6/2 må jeg nok tage ansvaret for, dog var det høj sol her. Glæder mig til at læse mere om din fantastiske færd.

...
24.01 | 13:01

Man kan som almindelig arbejdsslave blive helt misundelig (Bortset fra man skal op i en mast). Her er alt vel😊. Nic har boret og hamret et stativ op😝🤗

...
12.01 | 11:10

Du har jo allerede været i skarp træning hos Charlie omkring at gøre helt almindelige hverdagsting på en meget bestemt måde. Det bør du hurtigt vænne dig til.

...
06.01 | 14:10

Uh, det er da spændende, det du oplever. Glæder mig til næste Update ☀️☀️

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE