Hawaii til Fransk Polynesien

Livet om bord

Livet som gast på et sejlskib er så meget af det, jeg har gået og forestillet mig, og så alligevel ikke. Jeg var blandt andet forberedt på, at vi skulle bo tæt, at jeg ikke kunne få mit daglige morgenbrusebad, at der ville være langt til købmanden, og at wi-fi ville være noget sporadisk legetøj. Men så er der alle de andre ting, som bare er så anderledes end det, der de sidste mange måneder har fyldt mine forestillinger om livet til søs. Jeg havde heller ikke forestillet mig, at jeg skulle nyde synet af en pukkelhval 20 meter fra min morgenkaffe, at jeg skulle se de mest fantastiske solnedgange, at jeg ville få friskbagt morgenbrød og rugbrød til frokost. Se, sådan er der så meget til livet.

 

Lakridser

 

Det er lidt som at være på campingferie. Man er aldrig sådan heeelt ren. Jo, lige i det øjeblik, man i havet har skyllet sin saltvandshampoo ud af håret og kravler op af stigen til skibet, eller man er så heldig at kunne bade under en bruser. Kaptajnen var så sød den anden morgen at sejle mig ind til det offentlige toilet på havnen i Kanakakai. Det var uhumsk, badefaciliteterne, men med et par klipklapper på, så lykkedes det at få vasket mit hår under en tyk lunken stråle af vand. Fantastisk. Og jeg kunne få lakridserne mellem tæerne væk. Jamen, jeg var salig. Tak kaptajn.

 

Det er en fantastisk fornemmelse, som man virkelig prøver at holde fast i så længe som muligt. Men … så futter man efterfølgende rundt på bare fødder på skibet, man sveder lidt under den dejlige barmhjertelige sol, får strejf af saltvand på sig, dingien skal i vandet, benzindunken findes frem og samme vej, altså ned i dingien, og der skal fra tid til anden fyldes benzin fra en mindre dunk og over på den store i dingien, skosålerne skal efter endt visit på fastlandet vasket fri for kakerlakæg osv. Så meget at gøre og det er ikke alt sammen noget, man får rene negle af! Så er det ved at være slut med den fornemmelse. Jeg praktiserer etagevask, men det er bare ligesom ikke helt det samme, vel?

 

Men … det er helt okay. Det er en del af gamet. Jeg har af samme årsag heller ikke pakket smykker. Se, det var en joke! Dem af jer der kender mig ved, at jeg ikke ejer nogen! Men … jeg har heller ikke pakket fine kjoler og neglelak. Ha! Joke nummer to. Ej, så er jeg heller ikke værre, men jeg er praktiker, så jeg har medbragt klipklapper, et par løbesko, bikinier og så ellers lidt tøj, og se – det har jeg masser af: løbeshorts, der kan tørre hurtigt og tanktops! Så er jeg godt kørende!

 

De kan bare komme an, de lakridser – mig genere de ikke!

 

Ferskvand

 

Vi skal spare på det ferske vand. Det er bl.a. en af grundene til, at vi ikke bare kan gå glad i brusebad. Men vi har også lært at vaske hænder, så vi bruger så lidt vand som muligt, og det samme gælder opvask af service. Det er nærmest en videnskab i sig selv. Hele to baljer har vi gang i! Måske det er derfor, at det falder mig lidt svært? Jeg ved det ikke, men jeg vil helst tørre af! Og dække bord. Det er jeg til gengæld super god til. Vi fire gaster har hver en maddag, hvor man sørger for at sætte morgenmad frem. Så er kaptajnens kone Lene med til at sørge for frokost og aftensmad. Vi hjælpes alle fire ad med at få vasket op og få lagt drikkevand fra watermakeren på køl. Fra tid til anden er vi heldige at få tilbudt plads i vaskemaskinen. Det sker, hvis vi er i nærheden af en havn, hvor vi kan tanke vand. Tanken er på omkring 1.500 liter. Ellers står den på håndvask.

 

Morgenkaffe

 

Jeg står oftest først op her på skibet. Omkring kl. 06. Det er stadigvæk mørkt. Her er så dejligt stille og roligt, og jeg nyder at sidde her foran computeren og øve ti finger systemet. Dertil en kop kaffe. Aaah. Det er livet. Jeg har hver morgen sat elkedlen i gang. Det gjorde jeg også i dag. Idet jeg satte stikket i kontakten, gik alarmen på generatoren. Oj, jeg blev forskrækket! Ohe no! Hvad gør en klog? Jeg måtte liste ned til den sovende kaptajn og ud i mørket hviskende spørge, om jeg skulle starte generatoren? Ja, det skulle jeg. Fint. Mig op i styrehuset, få sat gang i den og notere i bogen. Men den bibbede stadigvæk. Tilbage: ”Kaptajn. Hvordan slukker jeg for alarmen?” Aahhh … så fandt jeg også ud af det. Hvad skipperparret havde glemt at fortælle var, at vi altid skal tænde for generatoren før end vi går i gang med f.eks. at koge kaffevand. De andre morgener har jeg bare været heldig, at der endnu var lidt saft og kraft tilbage, men ikke i dag!

 

Natlæsning

 

Næslæsninger er der for mit vedkommende ikke meget af! For det første fordi jeg går i seng lang tid før klokken slår midnat! Den er omkring kl. 21! Det gør de fem andre også. 8-10 timer hver nat: zzZZzzz! Men … vi skal spare på el, så alt form for hygge i sengen forgår med pandelampe. Jeg ved ikke med dig, men når jeg får lagt mig ned under mit tæppe, slukket for loftlyset og kun er omgivet af en lille bitte radius af mat lys fra en tam pandelampe, ja, så inviterer jeg nattesøvnen til at hilse på før end tiltænkt. Jeg når sjældent at læse meget mere end en side. På overskudsdage når jeg måske to, sågar tre.

 

Otte stykker

 

Så er der toilettet! Man sætter sig, gør sit, bruger max otte stykker toiletpapir, rejser sig, fylder via en knap på væggen lidt ekstra saltvand i kummen (så tingene kan flyde lidt så at sige …), trykker derefter på knap to således at man kværner de dersens ting alt mens de skylles ud i havet – og den grande finale er et 12-15 sekunders fast trykken på knap nummer tre. Nu skylles rørene igennem med saltvand. Man må gerne bruge riiigeligt. De kværnede herligheder fiser som sagt direkte ud til fiskene – og ens badende kammerater, så hvis man er en god ven, så tjekker man forinden det store toiletbesøg om nogle er i gang med saltvandshampooen!

 

Summa summarum

 

Livet som gast er fantastisk. Man skal bare lige vænne sig til at der er ting, mange ting, der er væsentlig anderledes end derhjemme i hverdagen. Ting man bare gør uden at give det en væsentlig tanke, det bliver pludselig til småprojekter herude. Men når først man får det vist og prøvet, jamen, så er det absolut til at leve med. Vi har endnu ikke sejlet så meget, så jeg har ikke helt vænnet mig til at navigere rundt på skibet uden at få stød og blå mærker. Især mine albuer og hofter får jeg taget fra med, når skibet pludselig ruller en anden vej end jeg var klar til. Men også det vænner jeg mig vel til? Altså at rulle med?

Jo, livet om bord er livet.

 

 

 

 

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.02 | 02:37

Den med uvejret 6/2 må jeg nok tage ansvaret for, dog var det høj sol her. Glæder mig til at læse mere om din fantastiske færd.

...
24.01 | 13:01

Man kan som almindelig arbejdsslave blive helt misundelig (Bortset fra man skal op i en mast). Her er alt vel😊. Nic har boret og hamret et stativ op😝🤗

...
12.01 | 11:10

Du har jo allerede været i skarp træning hos Charlie omkring at gøre helt almindelige hverdagsting på en meget bestemt måde. Det bør du hurtigt vænne dig til.

...
06.01 | 14:10

Uh, det er da spændende, det du oplever. Glæder mig til næste Update ☀️☀️

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE