Hawaii til Fransk Polynesien

Stik mig en hval

Torsdag den 01.02.18:

 

Stik mig en hval

 

”Stik mig en hval, ellers går jeg flik flak” nynnede Sarahgast det meste af vejen fra Lahania til Ma’alaea. Hun havde sit nye fine reflekskamera hængende om halsen. På koncentreret jagt efter pukkelhvaler. Og de var flittige, de hvaler. Men de var også nogle snydepelse … eller … de var i hvert fald ikke altid lige i kameraets linse. Der er opstået en stor respekt for tålmodige dyrefotografer!

 

Efter i fire dage at have vugget voldsomt for anker ved byen Lahania på Maui, smuttede vi videre i morges. Op og klar skib kl. 06! 15 sømil østpå til Ma’alaea. Det var en rigtig dejlig sejltur. Den første rigtige dejlige af slagsen! Ikke noget med høje bølger, bump, plask og søsyge. Næ, vi kunne bare sidde på dækket og nyde solopgangen, mens vi spise ostemadder og drak vores morgenkaffe. Omkring os plaskede de mange kamerasky pukkelhvaler. Se, det er livet.

 

Det var til gengæld ikke spor af sjovt at skulle lægge til i havnen. Den er lille, og vi fik anvist den sidste plads. Her var planen, at vi skulle kaste anker midt i havnesporet, foran vores plads, og så ellers bakke ind til kajen. Jeg stod atter nede i ankerhuset. Det var ikke spor af nemt. Det at kaste anker. Ikke at jeg skulle gøre det, men det viste sig at hele havnebunden var vævet til med kædeværk til mooringsbøjer! Hvert skib har hvert sin bøje, hvorpå de er fæstnet enten ved stævnen eller agter. Og vi fik ankeret neden om et af disse bøjer! Sikke en omgang snot! Og mens vi så prøvede at få lirket den gigantiske tykke bundkæde af, da sprang endnu engang vores kæde af ankerudløbet! S.a.t.a.n.s! Men nu vidste Kim og Mikkelgast lige hvordan man sætter sådan en tung fætter på plads UDEN at risikere lemmer. Det tog ikke mange minutter. Men … vi flettede jo stadigvæk sammen på bunden af havnen. En mand inde på kajen tilbød at hjælpe os – mod betaling, naturligvis … Nej tak du! ”Well, gooood luck then!” var hans harske kommentar. Tak for det ”kammerat”.

 

Løsningen blev, at vi smed dingien i havnebassinet og Mikkel efter. Han blev dagens helt i skysovs, og fik viklet os løs! Noget med hovedet under vand, tov omkring ankeret, så man kunne vippe det … eller sådan noget. Jeg stod som sagt i ankerhuset. Der gik jeg heller ikke i vejen!  Mit arbejde dér var dog slut, så jeg kom atter på dækket og fik travlt med at hjælpe de andre. Vi skulle have dingien op på plads og få bundet tovværk om pullerterne, så vi kunne komme ind til kajen. Nu med stævnen først. Nu drillede til gengæld den forreste thruster, så kaptajnen kunne ikke holde os inde til kajen. Ohe boy! Heldigvis er verden fuld af gode mennesker, så der var flere mænd og en enkelt kvinde, der hjalp os med at komme på plads. Både med at tøjre os til kajen, og få fisket vores mooringsbøje i vandet ud til siden, så vi kunne komme ind til kajen og sidenhen binde bagenden af skibet fast til bøjen.

 

Det var ærlig talt lidt af et cirkus, men nu ligger vi her. Klemt godt inde mellem to store lækre skibe, og alt ånder fred. Vi hilser pænt på folk, vi ikke kender, men de ved til gengæld, at danskerne er ankommet. ”It was you who had problems this morning? Welcome to Ma´alaea …

 

Hvad skal vi så finde på af ballade i morgen?

 

Søndag den 04.02.18:

 

Ka Nirvana Hale

 

Vi har ikke lavet spor af ballade. Vi har hygget os, har vi. Vi lejede i to dage en bil, og så har vi ellers sust rundt på hele Maui. Smukke Maui. Vi har været 3055 meter oppe på toppen af vulkanen Haleakalá, vi har været igennem de mest idylliske små byer, set et væld af imponerende vandfald, flotte blomster, bambus, regnbue eukalyptus træer, palmer. Grønt i grønt, og da min yndlingsfarve er grøn, ja, så var det svært ikke at være imponeret. Hold nu op en fantastisk smuk ø. Jøsses, jeg er solgt. Jeg kunne virkelig godt se mig selv bo her. Helt derude et grønt sted på den østlige kyst, oppe på én af skrænterne, hvor der er fred og ro, i et fantastisk træhus med veranda. Huset skulle hedde Ka Nirvana Hale, hvilket betyder Huset Nirvana. Her ville der være udsigt ud over havet, hvor bølgerne har sin vilde gang, og man kan se pukkelhvalerne springe. I min have skulle der være alverdens smukke blomster og palmer, bl.a. med kokosnødder og små søde bananer, og der skal gå røde høns og smukke påfugle frit rundt og hygge sig. Måske en lille hund ved navnet Tiki. Jeg skulle kun belemre mig selv med indkøb en enkelt gang om ugen, da der er langt at køre. Så jeg skulle bare være. Nyde livet. Elske mine næste. Kysse på min mand. Jeg skulle sidde på min terrasse, skrive på en bestsseller, drikke kaffe med lun mælk, og når klokken slår fem et sted i verden, så ville jeg nyde en sundowner og bare være ydmyg og evig taknemmelig over følelsen af nirvana.

 

Den eneste lille malurt i denne drøm: jeg tror ikke, at jeg får mine kære med på den idé! Så, jeg vil nyde det hele max her og nu og mere til, og når jeg engang til foråret er retur i skjønne Danmark, så er jeg ganske vist på, at jeg også vil finde nirvana dér!

 

 

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

27.08 | 22:12

Velskrevet og hele tiden på "sporet"! Dejlig sober og yderst fængende fortælling, som passende kunne have overskrift såsom; "Tidligt fra - Sent hjem" ;-

...
24.06 | 14:32

Jeg er naturist på Lyngbo camping i Henne. Kan varmt anbefales, særdeles når man er i overgangs alderen som jeg😉

...
14.02 | 02:37

Den med uvejret 6/2 må jeg nok tage ansvaret for, dog var det høj sol her. Glæder mig til at læse mere om din fantastiske færd.

...
24.01 | 13:01

Man kan som almindelig arbejdsslave blive helt misundelig (Bortset fra man skal op i en mast). Her er alt vel😊. Nic har boret og hamret et stativ op😝🤗

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE