Hawaii til Fransk Polynesien

6 glade sømand

Tirsdag 06.02.18:

 

Hvem har fødselsdag?

 

Et sted i verden er der en lille bandit, der har fødselsdag, og han har ikke opført sig ordentligt! For det har bare regnet max her på Maui i dag! Det meste af dagen i går, og i dag hele eftermiddagen. Voldsomt! Skam dig! Så er det altså ikke det fedeste at være på en båd, i en lille afskærmet havn, hvorfra vi rent faktisk skulle være sejlet fra i formiddags, til den store vulkanø Big Island, hvis det ikke var fordi, at det har været tordenvejr, lyn og regn! Nu bliver det tidligst i overmorgen!

 

Alle koøjer har været omhyggeligt forsejlet (mit lagen er kun blevet lidt vådt ... jeg var lidt langsom til at reagere … grr …), loftvinduer lukket og det samme med døren ind til styrehuset. Vi var skærmet mod regnen, bevares, men ikke mod høj fugtighed og indelukkethed. Puha! Livet smålugter! Men … det er vel en del af charmen? Tror jeg nok. Men så kunne man jo lægge sig i sin semi våde køje, og tænke på de gange, hvor man på en kold eller regnfuld arbejdsdag har siddet og dagdrømt: ”hvem der bare var derhjemme i sin sofa, med en plaid og en god bog”. Nu var det så nu! Hvor jeg rent faktisk kunne gøre det: Ligge en højhellig tirsdag og læse, blunde lidt og bare være. Have alt den tid i verden. Så skønt. Og da klokken slog 16, så fik jeg halet mig på højkant, svunget benene ud af overkøjen og løb sammen med skipperparret og Mikkelgast gennem regnen og frem til ohe jolly happy hour på baren Beach Bums – en 30-40 skridt fra båden!

 

Se, det var det jo alligevel en god dag. Og tillykke med fødselsdagen i øvrigt!

 

Torsdag den 08.02.18:

 

Melodi: 10 små cyklister …

 

Seks gla-de sømænd - i Stille-havet var

En ville gerne hjem, og så var de fem!

Der var en, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på båden lang

Der var en, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på pladsen trang

 

I går aftes under aftensmaden fortalte en bevæget Mikkelgast, at han vil forlade skibet på mandag og flyve hjem til Randers! Wow! Den havde jeg godt nok ikke lige set komme. Men Mikkel havde fundet frem til, at det med at sejle, det var ikke lige ham. Han har hygget sig gevaldigt indtil nu, men tanken om at gå ”under jorden” i 20-25 dage, som det bliver til på fuldstændigt åbent hav, når vi sejler fra Hawaii til Frank Polynesien, det er ikke ham! Det er naturligvis fair, men øv hvor jeg er ærgerlig. Han er simpelthen sådan en behagelig gut, sød og hjælpsom, og jeg kommer til at savne hans dejlige selskab. Jeg har sagt til ham, at han får ikke lov til at forlade skibet! Jeg binder ham fast med et pælestik … men … nu har han set mine pælestik, og så var det så som så med den trussel! Jeg ønsker ham alt det bedste fremover. Så fra på mandag er vi skipperparret, Miss Amalie, Sarah og så mig tilbage på skibet Gwendoline.

 

Her til formiddag forlader vi Maui og sejler omkring 75 sømil mod Kona på Big Island. Det er omkring 140 km. Det vil tage os ca. 20 timer at nå dertil. Jeg glæder mig til for første gang at skulle prøve at sejle, når det er mørkt! Det bliver spædende, og jeg har en forestilling om, at stjernehimlen er fantastisk.

 

Nu er det tid til morgenmad, der i dagens anledning består af bananpandekager, et par kopper kaffe og et stk. søsygepille til mig!

 

Fredag dem 09.02.18:

 

Det er tidlig morgen. Generatoren brager derudad, og jeg drikker morgenkaffe. Helt alene. Aaah. Solen er ikke stået op endnu. Jeg kan se ind til den lille havn på Big Island. Vi ligger for anker i Kailua Bay, fem sømil fra byen Kona. Tæt på skibet er der morgenfriske svømmere og padlende folk i udriggerkajakker. Der er ingen skyer på himlen, men der er en forbavsende kold morgenbrise.

 

Vi ankom i nat kl. 01.30. Til byen Kailua-Kona på den vestlige side af Big Island. Det var fire fem timer før end beregnet! Vi havde god vind, men sindssyge uberegnelige bølger. Stillehavet bliver presset ind i ’Alenuihaha Kanalen i Hawaii, og det giver en masse korte bølger, der kommer fra mange retninger. Vi startede ellers ud i et fantastisk flot vejr. Blå himmel, varm sol, lidt bølger, og meget af tiden sejlede vi med genua forsejlet, og når vinden fra tid til anden løjede af, så var det for motor. Vi var taget af sted kl. 10, og hele dagen havde jeg nydt solen, set et par delfiner, og haft nogle mægtige hyggelige snakke med skipperparret. Men da vi sad på dækket og spiste aftensmad, da begyndte bølgerne for alvor at bide. Vi vippede liiige voldsomt nok (som i at der kom lidt vand ind på gulvet i cockpittet …!), så kaptajnen satte storsejlet for at give lidt stabilitet. Det hjalp lidt, meeen … det var ærlig talt svært at genfinde hyggen, især da mørket nu var faldet på. Jeg orkede desværre ikke at se på stjerner! Jeg gik derfor til køjs efter, at Lene og jeg havde klaret opvasken. Men men men: ingen som helst snert af søsyge! Sådan!

 

Det var dæleme hårdt arbejde at forblive i sin overkøje! Jeg kartede rundt for hver bølge, der slog ind. Jeg forsøgte mig med alle mulige stillinger, hvor jeg kunne ligge i spænd. Der var mange gange, hvor jeg var lige ved at tage den ud over kanten. Jeg fandt til sidst en ok måde at ligge på. Det involverede venstre fod, højre knæ og begge hænder, men det var en sej kamp. Men ikke så sej som den skipperparret tog! De blev oppe og passede den aftenkolde ballade, mens vi gaster gemte os væk i vores varme, men yderst urolige køjer! Det varede dog ikke ved hele aftenen, bølgerne. Der kom atter mere ro på, og man kunne slappe af i kroppen. Klokken nat blev vi gaster vækket, og vi skulle hjælpe med at kaste anker. Jeg indfandt mig atter i ankerhuset. Mit andet hjem efterhånden! Muurraaah … ej, det er pjat. Der gik lidt tid i den bulder ravende mørke og kolde nat med at få ankeret til at få fat i bunden, men endelig lå vi der, og vi kunne alle sige godnat. Også skipperparret.

 

Mandag den 12.02.18:

 

Det er nu gået hen og blevet mandag aften. Solen er lige gået ned. Det går fra kolde morgenbriser til 26 grader i løbet af dagen! Jeg kører fuld sol og masser af kalorier ind: cheeseburgers, tacos og happy hour øl! Mums! Lidt en kontrast i forhold til, at jeg i går rundt lige der, hvor Ironman distancen går fra! Det er det tætteste, jeg nogensinde kommer på en ironman … Det er sjovt, synes jeg. At stå dér i sandet hvorfra startskuddet går for svømningen samt gå i de gader, hvor de cykler 180 km og afslutter med en maraton. Især fordi jeg det seneste år har fulgt de to danske ironwomen Michelle Vesterby og Camilla Pedersen tæt.

 

Og noget fantastisk: rundt om vores båd, i det turkisblå vand, svømmer der en stor flok Spinner Dolphins (langnæbbet delfiner). Wauw. De små delfiner kommer tilbage flere gange i løbet af dagen (jeg har også set dem fra land), og de spinner vildt rundt i luften før end de lander med et plask. Jeg gider virkelig godt at prøve at være i vandet sammen med dem. Det har længe stået på min Bucket list: ”At svømme med delfiner”. Jeg havde håbet, at de i går formiddags kom og hilste på Mikkelgast og mig på vores lange snorkeltur, men nej. Vi måtte nøjes med en total død koralkirkegård 10 meter længere nede under os. Der var heldigvis en del farvestrålende fisk. Måske i morgen?

 

Vi sagde farvel til Mikkel her i eftermiddag. Det er helt underligt, at han er smuttet. Jeg kender jo kun skibet, hvor Mikkel er en del af inventaret, men nu er vi jo så altså nede på at være en enkelt hane og fire flotte høns. Boooork bok bok, det skal nok gå alt sammen, selvfølgelig gør det det, men … det er mærkeligt.

 

Vi sejler fra Hawaii torsdag morgen. Hvis vejr og vind holder. Normalt må man kun ligge for anker i 72 timer, men vi har fået dispensation til at blive her til torsdag. Så har vi været her på Big Island en uge, og jeg har været i Hawaii siden 28. december! Det har været syv helt vilde fantastiske dejlige uger. Så ubeskrivelig en skøn tid, der har fyldt mig med så meget glæde og mental energi, at jeg går rundt med småbobler i maven. Engang imellem må jeg knibe mig i armen og minde mig selv om, at jeg er her faktisk. Lige midt i mit eventyr. Det er ikke bare en drøm! Det er umuligt at gå rundt og være utilfreds med noget som helst. Man smiler bare konstant, og ens livsmuskel er grundglad. Hvis det ikke var fordi, jeg har mine kære derhjemme, så blev jeg her! Lige her i paradis, hvor jeg har haft en tid, der er så meget bedre end jeg havde turde håbe på. Jeg har set så fantastisk en smuk natur, og jeg er fuldstændig vild med klimaet. Den gør mig godt. Og befolkningen er helt unikke. Aldrig har jeg mødt så venlige og hjælpsomme mennesker. Så alt i alt får denne tid et gigantisk femtal med en stor fed pil opad! 

 

Om et par dage begynder så et helt nyt kapitel i dette eventyr for mig: vi skal ud på det store åbne hav! Vi skal til at gå ”under jorden” på Stillehavet, som den nu afmønstret gast beskrev det. Vi skal forvente, at det vil tage en 20-25 dage at sejle fra Hawaii til Marquesas Øerne i Fransk Polynesien. I lige linje er der omkring 1.800 sømil. Det er ca. 3.300 km. Det er altså langt … men jeg glæder mig til at prøve det. At se hvordan det bliver. Og det bliver da også sjovt at prøve at krydse Ækvator, at blive døbt og få et, forhåbentligt, fint navn. Spændende hvad mit nye navn bliver, og endnu mere spændende hvad jeg bliver døbt i. Kan man mon få lov til at få rødvin i sine lokker, eller omfatter ritualet kun en klam sammensurium af soja, kaffegrums, hindbærsyltetøj og en skvis fint salt? Hmm … det vil tiden vise sig. Spændende bliver det i hvert fald.

 

Nu vil jeg suge det sidste ud af Hawaii, og når tiden kommer, så vil jeg bukke og bakke det bedste, jeg har lært og sige ”Mahalo for denne gang og aloha Hawaii”.

 

Vi ses på den anden side!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Knud | Svar 14.02.2018 02.37

Den med uvejret 6/2 må jeg nok tage ansvaret for, dog var det høj sol her. Glæder mig til at læse mere om din fantastiske færd.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

27.08 | 22:12

Velskrevet og hele tiden på "sporet"! Dejlig sober og yderst fængende fortælling, som passende kunne have overskrift såsom; "Tidligt fra - Sent hjem" ;-

...
24.06 | 14:32

Jeg er naturist på Lyngbo camping i Henne. Kan varmt anbefales, særdeles når man er i overgangs alderen som jeg😉

...
14.02 | 02:37

Den med uvejret 6/2 må jeg nok tage ansvaret for, dog var det høj sol her. Glæder mig til at læse mere om din fantastiske færd.

...
24.01 | 13:01

Man kan som almindelig arbejdsslave blive helt misundelig (Bortset fra man skal op i en mast). Her er alt vel😊. Nic har boret og hamret et stativ op😝🤗

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE