Hawaii til Fransk Polynesien

Øen Moorea - et paradis!

Øen Moorea 22.03.18 – 01.04.2018

 

Så sidder jeg i Papeete Lufthavn på Tahiti. Jeg har lige krammet Miss Amalie ”på gensyn”. Vi delte en taxi fra færgelejet i Papeete og her til lufthavnen. Hun er nu taget videre til lystbådehavnen Teteria. Det er godt nok mærkeligt at sige farvel til en skøn person, som man har tilbragt 3 intense måneder med. Hun er skøn, og trods det at hun er på alder med mine egne unger, så har vi godt nok hygget os, grinet, talt og oplevet sammen. Amalie er god til at komplimentere, og jeg har slugt det råt, når hun har fortalt mig, at jeg er den sejeste 48 årig, hun kender! Waue. Hvem vil ikke være sej? Og at jeg er hendes voksenven! Endnu mere fantastisk at få at vide. Tak sweetie, men Amalie – hvem skal nu kaste søde ord min vej? Vil du fluks komme tilbage! Hmm … nå, hun er allerede i gang med endnu tre måneders eventyr på skibet. Jeg ønsker hende alt det bedste.

 

Her er jeg så. I alt for god tid til mit fly, men så er det jo godt, at man kan spendere 260 polynesiske franc (16 kr.) på en lille, men lunken kop McDonald kaffe, slå sig ned ved et lettere træls vippebord og ellers bare kikke på mennesker og tænke tanker. Jeg tænker tilbage på ti fantastiske dage på øen Moorea.

 

Den oprindelige plan var ellers, at jeg efter endt sejlads på skibet Gwendoline skulle påbegynde min én måneders solo mini øhop her i Tahiti. Realiteten blev dog, at de to andre gaster tog med mig! Super hyggeligt. De skulle ellers begge have sejlet videre med skibet. Sarah afmønstrede dog otte måneder før tid og ville bare lige have lidt tid her i Fransk Polynesien før end hun flyver hjem den 10. april. Miss Amalie havde lige brug for en lille ferie fra ferien! Ja ja, det er ikke altid helt nemt at være på ferie. Det kan faktisk godt være hårdt. Ej, det er noget pjat, men det er et faktum, at man godt kan trænge til at se noget andet end et 15 meter langt skib. Bare lige i ti dage, og det var det Amalie gjorde. Nu er hun tilbage hos skipperparret og napper tre måneder mere her i fantastiske Fransk Polynesien. The lucky bastard.

 

Ergo stod vi alle tre for ti dage siden på kajen i Papeete. To af os med fuld oppakning og én med lidt badetøj og et par svømmefødder. Vi skulle med bilfærgen de godt 17 km over vandet til Moorea. Sarah var dog forinden kommet i kontakt med et engelsk sejlerpar, Julia og John, der tilbød os et lift derover. Wauw. Ja tak! Helt fantastiske skønne mennesker. Det var en super hyggelig sejlads, og vi nød det alle sammen. Også Julia og John. Det sagde de i hvert fald … Efter to-tre timer ankom vi til bugten med maverne fulde af Cola, croissanter – og skoldet hud (jeg glemte solcremen … Solen på disse breddegrader er i højeste gear). John sejlede os i sin selvbygget dingie ind til stranden ved siden af havnen og fik sørget for at den lokale havnefoged gav os et lift til den nærmeste taxiholdeplads. Så hjælpsomme mennesker. Jeg har på denne rejse mødt så mange hjælpsomme og søde mennesker.

 

Vi fandt en taxi. Her i Fransk Polynesien er der mange kvindelige taxichauffører. Det var også sådan én, vi fandt. En 70+ årig kvinde med knold i nakken og de mest varme øjne. Dem kunne vi dog ikke se til at starte med, da hun snorksov, da vi kom hen til bilen. Men jeg skal da love for, at hun hurtig vågnede, smilede og i et svuptag tog min 26 kg tunge kuffert og smed ind bag i bilen! Wow – superwoman! Jeg var dæleme imponeret. Hun kørte os de 15 km langs vandet hen til en meget smilende August på Pension Moti Iti. Her havde vi booket os en seng hver på en 15 personers blandet sovesal! Ja, det lyder lidt vildt, ikke? Det med sovesalen! Det var det også. Puha. Sengene stod så tætte, at man ikke kunne stå imellem! Hvilket vil sige, at man skulle ligge og dele natteånde med en fremmed mand og/eller kvinde lige gyldigt hvilken side, man vente sig til … Man kunne selvfølgelig vælge at ligge på ryggen natten lang? Lige en ”anelse” klemt! Og så var der ét toilet og bad til deling! ”Kære August, du har presset citronen liiige voldsomt nok!” De to andre nedlagde med det samme veto, men min mentale bankdame sagde, at dér kunne jeg da godt sove … det betyder da ikke noget … Men de to andre fik hos August forhandlet os til en rigtig god pris for os tre i en bungalow med havudsigt, eget bad, aircondition og køleskab. Tak piger. Det gjorde I dæleme godt. Vi boede fantastisk.

 

Her fra paradis gik vores verden så de næste ti dage. Jeg har gået og gået og gået lidt mere. Fire km var der til nærmeste købmand, og så fire hjem igen. Jeg skal hilse at sige, at jeg har svedt som en grissebasse! Men det skulle være sundt? Altså at gå? Jeg gik også, da jeg ville besøge en fransk kvinde, hvor jeg lavede min egen sarong, gik til et destilleri hvor jeg smagte bananjuice, og til Tropical Garden hvor jeg købte vaniljestænger – og da jeg for anden gang ville besøge skildpadde hospitalet 11 km ned af vejen! Engang imellem var vi heldige at få et lift. Bl.a. med en skolebus fuldt af klipklapklædte unger og en anden gang af en spisende kvinde, der kørte en lille, men tom turistbus. Hun sagde, at det var sådan man gjorde på Moorea. Tog blaffere med op at køre. Vi sagde ”merci”.

 

Jeg har også cyklet øen rundt: 60 km! Det var sindssygt hårdt i 30 plusgrader. Nøøøj den sol var nådesløs. Jeg har ikke tal på hvor mange palmetræer, jeg måtte søge ly under for at få hjernemassen til at køle lidt af! Men, det var en helt igennem smuk tur, så det var asen og masen værd. Man kunne måske godt foreslå ham cykeludlejeren at opgradere sin 21 gears mountainbike lidt? Mellem klinge virkede ikke, og den var tung at træde. Men det er vel så det, man betragter som skjult motion? Hmm …

 

Jeg har været ud at sejle i kajak. Pensionen havde kajakker til fri afbenyttelse, så vi tre qvins pakkede lidt strandgrej og snorkeludstyr og padlede de små to km til den nærmeste bountystrand. Amalie og jeg fulgtes senere på dagen tilbage, og det var noget af et syn. Vi havde modvind, og bølgerne skvulpede konstant ind over os. Saltvand i ansigterne og saltvand i kajakkerne. Hver vores taske var flere gange ved at flyde ud over kanten, så vi måtte jævnligt tømme kajakkerne for vand med vores pagajer! Ikke nemt! Vi skulle på et tidspunkt padle uden om Hiltons lækre stråtækte bungalows på pæle i vandet. Et ungt par i et af de aller yderste bungalow sad troligt og studerede os. Så gå da væk! Deres intense stirren på os gjorde, at vi skulle nok vise dem! At vi ikke var et par svage høns. Vi gav den ekstra gas med de pagajer. Mere end vi havde lyst og kræfter til. Mærkelig adfærd. Altså vores. Vi kunne da være ligeglade med dem, men … nu er jeg jo en sej 48 årig, sååå … jeg oppede mig, og vi kom hjem!

 

Miss Amalie og jeg var ude at dykke. Vi blev hentet af franske Marie, der tog os med hjem til sit dykkercenter Moorea Fun Dive. Her bor hun sammen med sin mand. Vi var syv dykkere og to instruktører. Det hele foregik så dejligt stille og roligt, så der var tid til at rigge sit grej til uden at stresse. Vi havde et fantastisk dejligt dyk. Der var en stor fed cironhaj, der nysgerrigt fulgte os hele dykket igennem. Vi var heldige at se sorttippet revhajer og en stor skildpadde. Plus en masse flotte fisk. Korallerne var der dog ikke megen fest over. Det var en super skøn oplevelse i et turkisfarvet vand.

 

Tiden på Moorea er fløjet af sted, og jeg har heldigvis kun lutter gode minder derfra. Gad vide om jeg kommer tilbage til det paradis en dag? Det må tiden vise. Verden er så stor, og jeg har set så lidt af den, men derfor kan man sagtens finde nogle favoritter, og Moorea er bestemt én af dem.

 

Apro pro tid! Kaffen er for længst drukket, og nu vil jeg se at få tjekket ind, så jeg kan komme med det lille fly til Rangiroa. Her skal jeg være i seks dage. Jeg skal dykke, snorkle og se på det turkise vand. Endnu et paradis venter på mig!

 

Jeg er vist selv en lucky bastard?

 

 

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.02 | 02:37

Den med uvejret 6/2 må jeg nok tage ansvaret for, dog var det høj sol her. Glæder mig til at læse mere om din fantastiske færd.

...
24.01 | 13:01

Man kan som almindelig arbejdsslave blive helt misundelig (Bortset fra man skal op i en mast). Her er alt vel😊. Nic har boret og hamret et stativ op😝🤗

...
12.01 | 11:10

Du har jo allerede været i skarp træning hos Charlie omkring at gøre helt almindelige hverdagsting på en meget bestemt måde. Det bør du hurtigt vænne dig til.

...
06.01 | 14:10

Uh, det er da spændende, det du oplever. Glæder mig til næste Update ☀️☀️

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE