Hawaii til Fransk Polynesien

The Wall of Sharks!

Søndag ved frokosttid den 08.04.2018:

 

"Klik klok” siger det, når jeg nu her hen over frokost åbner min lille dåse tahitianske Hinano øl. ”Klik klok” – det er tid til omgang næringsløst fransk baguette med hjemmerørt tunsalat og en dejlig kold øl. Det skal nydes i selskab af havets brusen. Jeg kan både se og høre det her fra min terrasse hos den søde, ældre franske vært Jacques.

 

Jeg er på atollen Fakarava. Jeg ankom fredag eftermiddag fra Rangiroa. 40 minutter tog den lille flyvetur. Jeg skal være her til fredag. En hel uge på resterne af en vulkan. Jeg er blevet installeret i min helt egen bungalow. Så fornemt. Ingen husdyr på nær lidt myg og gekkoer, men til gengæld skal jeg passe godt på nødderne. Altså, dem i toppen af kokospalmerne! Èn af dem faldt hårdt til jorden i går. Lige ved siden af mig. De må da kunne slå et menneske ihjel, hvis man får sådan en lige ned i gokkeloggen? Hold da op et brag det gav. Wow.

 

Og i nat vågnede jeg ved en uhyggelig lyd. Der var pludselig en voldsom ”rutchen” på mit tag. ”Hvad var det?”. Uha! Jeg sov ellers trygt og godt inden i min kravlegård af et myggenet. I en bungalow af træpinde. Falsk tryghed, men jeg turde dæleme da ikke gå ud at se. Det var så her, at jeg godt kunne ha´ brugt en mandlig stafet! Her til morgen blev mysteriet opklaret: Det var et seks meter langt kokospalmeblad, der havde forladt stammen! Den havde taget sig en tur ned over mit lille hus for så at lægge sig til rette ved siden af kokosnødden! Ja ja, og man siger, at der ikke sker meget på disse atoller! Sludder!

 

Jeg har mødt et fantastisk sødt jævnaldrende par fra Norge. Jon og Linzi. De er simpelthen så søde. Vi taler meget om at det at dykke, og når vi er trætte af det emne, så taler vi om at rejse! Der er så meget at tale om. Og så er vi gode til at drikke Hinano øl! Og grine. Det er så fantastisk at grine. Så behøver man jo nærmest ikke den dersens kolde øl? Eller, den smager jo forfriskende godt, så … Jeg tager ski det hele: ”En øl med grin ad libitum, tak!”. Vi skal for øvrigt ud at dykke sammen i morgen.

 

Uha, man bliver da helt døsig af sådan en frokostbajer. Jeg må vist hellere studere det myggenet lidt indefra! ZzZZZZz …

 

Mandag 09.04.2018

 

Jamen altså … haaaalleluja og splitte mine bramsejl og tag da hatten af for en fantastisk formiddag! Jeg har været ude at dykke! Og sikke et par dyk! Wooooohoooooohooooo! Vi blev hentet klokken nul syv sharp af dykkercentret Dive Spirit. Vi havde alle tre booket et 2-tanks dyk på Nordpasset, hvor vi befinder os. Det var bare os sammen med Matias, den bedste undervandsguide til dato, ejeren af centret. Han høstede stor ros af os. Han minder mig sådan om BS Christiansen. Både af udseende og så er han så rolig. Hoooold nu op hvor det var et par fantastiske gode dyk. Først et strømdyk i Garuae Pass, hvor vi med strømmen gled gennem passet, alt mens vi så sindssyg mange hajer. Der var flest grå revhajer og så nogle enkelte sort- og hvidtippet hajer. De kredsede nysgerrigt rundt. Kikkede på os, og passede ellers bare deres. Og så har jeg da aldrig nogensinde før prøvet at dykke blandt SÅ mange fisk. Der var fisk over det hele. Gule, blå, grønne, plettede og stribede, store, små, lange, sjove, søde og bare fisk, fisk, fisk. Mange af dem spredt ud over her og der, og så var det andre, der var samlet i kæmpe stimer. Så imponerende. Et par gange undervejs hægtede vi os yderst forsigtigt med det aller yderste af fingerspidserne på en koral for at holde os fast – for bare at være der på bunden og nyde de mange dyr omkring os. Det var så flot, så fantastisk, så betagende, så … ja, jeg er så overvældet. Efter 47 minutters dyk, hvor jeg bl.a. var nede på 28 meter, så var det op i ribbåden og få hældt lidt varm te og kiks ind i solskinsfjæset.

 

En times tid efter væltede vi atter ned i det blå bassin. Denne gang var det et revdyk, som var lige så fantastisk som det forrige. Ikke nær så mange hajer, men de var der, og det samme var fiskene. Jeg så små hvidtippet revhaj babyer. De gemte sig under en koral. Nååå, de var søde. Ae ae! Stille og roligt bevægede vi os langs revet. Vejrtrækningen var helt afslappet. Jeg ”spiste” nærmest ingen luft. Det plejer jeg ellers at være god til. Ikke noget jeg som sådan skal være stolt af! Jeg har stadigvæk meget at lære under vand, men det kommer til mig. Det føles godt. Matias pegede undervejs på de forskellige arter og skrev på en lille tavle, hvad det var for en svømmekammerat.

 

Det var mit 50. dyk, dette dyk, og i ”jubilæumsgave” fik jeg den mest pragtfulde gave. Da vi afslutningsvis på dykket var på vores tre minutters sikkerhedsstop på fem meter dybt vand, ja, så kom der sagt suse mig en 15-20 delfiner svømmende skråt hen over hovederne på os! Vi var solgt. Nøøøøøøj. Vi sendte alle en tak til dykkerguderne!

 

Mine norske bonkammerater under vand rejser desværre hjemover, men jeg kan så glæde mig til, at spanske Matias endnu engang skal være min guide. Jeg bliver hentet i morgen tidlig. Så sejler vi i speedbåd de 60 km (en times tid) langs den flotte kyst. Vi skal til Sydpasset, til Tumakohua Pass, hvor vi skal dykke på The Wall of Sharks. Det glæder jeg mig vanvittigt til. Jabadabaduuuuu.

 

Hvem gad dog bare være i min våddragt lige nu, hva´? Mig! Mig! Mig!

 

Tirsdag 10.04.18:

 

Vil lykkerusen da ingen ende tage? Wauw. Jeg har i dag haft den mest fantastiske dag. Jeg har svømmet med hundrede af hajer! Og nej, jeg overdriver ikke! Jeg har ganske simpelt ligget på kanten af The Wall of Sharks og har beundret så mange grå revhajer. De svømmede lige forbi min næse, over mig, enkelte rundt om mig – og de var bare alle vegne. Stille og roligt og helt uden panik. Hajerne var også afslappet … Og jeg har set en lille manta ray. Min allerførste. Den kom svævende omkring 15-20 meter over mig, i overfladen. Wow! Så er der alle de mange fisk. Jamen altså. Det var som at være i et overfyldt saltvandsakvarium. Jeg havde en sjov oplevelse med en af fiskene. En triggerfish. Det var mens, jeg lå dér på bunden og talte hajer. Den var simpelthen så nysgerrig. Den blev ved og ved med at kredse rundt om mig, studerede mig oppe- og nedenfra, kikkede på mig med sine voldsomme store øjne. Det var en øjenkontakt, der ikke var til at tage fejl af! Det virkede som om, at den ville spørge mig om hvad pokker, jeg lavede der. ”Ohe … just hanging around, you know!!”

 

Først dyk sluttede af med at vi svømmede ind mod stranden, ind i en lille smuk bugt, hvor vi havde kastet anker. Det er var så fantastisk at komme længere og længere ind på lavere vand, og der stadigvæk var små hajer og store fisk, der svømmede rundt mellem os. Det var nu tid til et par timers pause før næste dyk. Der var to andre selskaber, der også havde slået sig ned i bountyland. Det ene hold, et snorkel team, grillede fisk og drak øl mens en spillede guitar og sang. Mit hold fik tilbudt vand og te! Den så ellers god ud den kolde øl, men det kan ikke hjælpe noget, når man skal dykke! Det er et absolut ”NO GO”, men vi hyggede alligevel, gjorde vi. Med at lytte til naboens polynesiske musik, drikke sød te, spise stegt fisk med kolde ris og ellers bare nyde synet af de små revhajer og de store napoleon humphead, der svømmede helt ind på det lave vand og rundt om benene på os. De nød godt af fiskerester, som en sød og smilende ældre fisker smed ud til dem. Han stod i vandkanten og rensede nyfangede fisk. Imens han gavmildt sendte varme tandløse smil til mig og resten af selskabet, dansede hans kone til musikken. En spontan indskydelse virkede det til. Det med dansen. De to emmede af livsglæde. Det var et fantastisk syn. Jeg selv var ved at poppe over af taknemmelig for, at jeg var så heldig at være en del af denne ubeskrivelige dejlige dag. En af dem til den mentale skattekiste.

 

Jeg skal være her til fredag, og de næste dage kommer til at gå med at slappe af. Det er så tiltrængt … og når jeg er færdig med det, så vil jeg læse i min bog, jeg vil cykle mig en lille tur, snorkel i det moana blå vand, muligvis tage mig en lur, få lidt sol på navlen og slappe lidt mere af. Fredag eftermiddag flyver jeg tilbage til Papeete på Tahiti. Jeg er inviteret til middag og en overnatning på skibet Gwendoline. Det bliver fantastisk hyggeligt at se Miss Amalie og skipperparret igen. Og ikke mindst hilse på de to nye gaster, der de næste tre måneder forhåbentlig får mindst en lige så fantastisk oplevelse om bord, som jeg har fået.

 

Jeg er en heldig papegøjefisk!

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.02 | 02:37

Den med uvejret 6/2 må jeg nok tage ansvaret for, dog var det høj sol her. Glæder mig til at læse mere om din fantastiske færd.

...
24.01 | 13:01

Man kan som almindelig arbejdsslave blive helt misundelig (Bortset fra man skal op i en mast). Her er alt vel😊. Nic har boret og hamret et stativ op😝🤗

...
12.01 | 11:10

Du har jo allerede været i skarp træning hos Charlie omkring at gøre helt almindelige hverdagsting på en meget bestemt måde. Det bør du hurtigt vænne dig til.

...
06.01 | 14:10

Uh, det er da spændende, det du oplever. Glæder mig til næste Update ☀️☀️

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE